Møbler til det ultimative udeliv
Vi har håndplukket de smukkeste møbler og lamper, der er lige cool ude som inde. Se vores favoritter til fleksible møbler her.
Skab et smukt og funktionelt rum i det fri – og tag møblerne med ind, når sæsonen er forbi.
Stilren afslapning
Danske Norm Architects har skabt en smuk serie havemøbler, der lyder navnet Finn. Serien er skabt for det amerikanske designbrand Design Within Reach. Vores favorit er den stilrene og mobile liggestol, 9.345 kr. (DWR).
Zigzagstol
Anin-skamlen af David Lopez Quincoces repræsenterer en stram og minimal enkelhed. Vi er vilde med det lille møbel, der nemt kan tages med indefra (Living Divani).
Køkkenkvalitet
Et udekøkken ud over det sædvanlige. Open er designet af Piero Lissoni for Boffi og hører til blandt toppen af udekøkkener med konstruktionen af rustfri stål og gasblus, der kan lukkes med låg. Ses her med Madia-skabe i råt træ (Boffi).
Perforeret ramme
Day Bed 038 fra Dimore Studio, fremstillet i metal med ryg i metalnet og polstret hynde, 200 x 87 x h 47 cm (Dimore Studio).
Klassisk trådnet
Det amerikanske ægtepar Charles og Ray Eames var epokegørende med deres organiske formsprog og taktile tilgang til møbler. Wire Chair fra Vitra er designet i 1951 og holder stadig. Fås med forkromet eller pulverlakeret stel i sort, der kan tåle at blive brugt
udendørs, fra 3.363 kr. (Paustian).
Officina Table
Bouroullec-brødrene har skabt Officina-serien for Magis. En smuk kollektion af borde med bordplader i forskellige materialer: træ, metal og glas til både ude og inde, l 200 x b 90 cm, 26.326 kr. (Roomstore).
Sid og læs
Sit and Read Sling Chair til inde og ude, designet af Kyle Garner. Stolen har stel i sortlakeret metal og betræk i sort, brunt og naturlæder, 8.549 kr. (Sit and Read).
Den tidløse klassiker No 214 er designet af Bernard-Albin Gras i 1922 og er nu relanceret som udendørslampe. Den lange, lodrette monteringsstang kombineret med den justerbare lampearm gør den til en supermoderne og fleksibel lampe, h 205 x l 122 cm, 10.950 kr. (Roomstore).
Family-stoleserien er designet af japanske Junya Ishigami for Living Divani. I serien findes fem forskellige modeller i hvidt metalnet. Fås nu som udendørsmøbler, fra 3.216 kr. (Living Divani).
Vi bliver aldrig trætte af Eero Saarinens ikoniske bord fra 1957, som både fås til inde- og udendørsbrug (Knoll).
Thinking Man’s Chair er stadig den smukkeste klassiker, når det handler om udendørsmøbler. Stolen er tegnet af den engelske designer Jasper Morrison og fremstillet i lakeret metal, 12.720 kr. (Paustian).
Gardenshower af Broberg & Ridderstråle for Röshults i stål og teak, 25.995 kr. (CasaShop).
Ipnos-udendørslampen er en minimalistisk udgave af den traditionelle lanterne, designet af Nicoletta Rossi og Guido Bianchi,
35 x 35 x h 70 cm, 7.005 kr. (Flos).
Carribean Mambo-hængekøje fra Mexico, håndlavet af Mayaindianerne fa Yucatán, 399 kr. (www.novica.com)