Frederikke og Nicolai faldt for deres kælderlejlighed ved først blik: ”Lyset og vinduerne endte faktisk med at sælge den”

Da de faldt over annoncen med en gammel og slidt lejlighed i en kælder på Frederiksberg, var de ikke i tvivl: De måtte skynde sig at slå til!

I dag er journalistparret Frederikke Schultz Iding og Nicolai Schultz Kirkegaard stadig glade for deres beslutning om at købe og flytte ind i en bolig ”under jorden”.

Efter en stor renovering har de nemlig fået skabt lys og nye rum, så de nu bor i et hjem så stort, som de kun kunne drømme om, mens de boede i en tre gange så lille lejlighed på Vesterbro i København.

Kælderlejligheden er 166 kvm. Den rummer i dag to soveværelser, et køkken-alrum med åbent ind til stuen, et bryggers og badeværelse.

ALT.dk har spurgt parret om dét at bo i en kælder, hvilket mange forbinder med små vinduer og mangel på sollys. En frygt, som de da også begge selv havde i sin tid, men som i dag er gjort til skamme…

Kan I fortælle os lidt om, hvem I er?

Vi er en nordjyde og en nordsjællænder, som har været sammen i snart syv år og boet sammen i de tre af dem. Vi var i fuld sving med at planlægge bryllup sidste år, men måtte udskyde planerne på grund af corona.

Det viste sig dog at være ret heldigt, fordi vi midt i planlægningen tilfældigt faldt over denne ret specielle bolig, købte den og gik i gang med det helt store renoveringsprojekt.

De fleste i jeres alder vælger at købe et hus – hvorfor valgte I at købe en kælder?

Vi boede til leje på Vesterbro og elskede det, men havde længe drømt om at få lidt mere plads og købe en bolig, hvor vi kunne pille alt fra hinanden og gøre den fuldstændig til vores egen. Vi var dog ikke helt klar til at forlade byen eller lejlighedslivet for den sags skyld.

Da vi en dag lå på sofaen og så ’3 x beliggenhed’ (program på TV 2 om at sælge boliger, red.), fik vi helt lyst til at se, hvad boligmarkedet mon havde at byde på? Vi scrollede igennem Boligsiden, mens vi så programmet, og det var derfor ret tilfældigt, at vi fandt lejligheden, fordi vi ikke aktivt ledte efter en ny bolig.

Det er den første bolig, vi har været ude at se, og vi faldt bare for den med det samme. Den trængte virkelig til en kærlig hånd og var tre gange så stor som vores lejlighed, og så vidste vi, at vi simpelthen var nødt til at slå til.

Hvad var der i kælderen før?

Kælderen stammer fra 1936 og er eftersigende blevet brugt som butik og lager i mange år. Vi har faktisk ladet os fortælle, at ejerforeningen er opkaldt efter ham, der ejede kælderen dengang. Den blev efterfølgende lavet om til viceværtens bolig og har huset flere familier siden da, indtil vi købte den som et dødsbo i 2020. Den har været i manges hænder, men desværre nok ikke i de kærligste af slagsen.

Hvad var jeres budget?

Da vi overtog lejligheden og gik i gang med at renovere, fandt vi hurtigt ud af, at vores tanker omkring budgettet ikke var super realistiske.

Der kom små overraskelser undervejs, som krævede dyrere løsninger, men den største grund til, at projektet blev dyrere, end vi havde regnet med, var egentlig, at vi forelskede os så meget i projektet, at vi fik lyst til at få fikset rum og ting, vi ikke havde planlagt at gøre noget ved i første omgang.

Badeværelset havde fx nogle gamle, fine marmorfliser, som vi gerne ville have beholdt, men da resten af lejligheden stod som ny, så badeværelset pludselig meget træt ud. Og så kom marmorfliserne meget hurtigt ned.

Havde I en vision fra start – eller hvordan gjorde I?

Vi havde en god ide om, hvordan lejligheden skulle se ud og kunne se meget af det for os, da vi gik rundt i den. Vi vidste, at vi ville have lavet køkken-alrum, nye gulve og væltet nogle vægge. Vi havde en vision om at gøre kælderen herskabelig.

Vi allierede os dog med en god familieven, Søren, der er arkitekt, for at få nye og skarpe øjne på projektet. Det er vi sindssygt glade for, at vi gjorde. Søren så ting, vi ikke selv havde set. Det var bl.a. Sørens gode ide at lave franske døre ind til begge soveværelser.

Hvad har været den dyreste løsning?

Den dyreste løsning har helt klart været gulvet, men det er også den, vi er absolut gladest for.

Hvad har været den billigste løsning med størst effekt?

Bryggerset, som var det tidligere køkken, er det rum, vi har brugt mindst krudt på og med det mindste budget. Det er det eneste rum, vi selv har fikset, og det kan nok tydeligt ses sammenlignet med resten af lejligheden. Der kunne vi nøjes med en ordentlig omgang rengøring, at male og købe et nyt skab.

Den sværeste beslutning – hvorfor?

Det er egentlig ikke noget, der som sådan har været en svær beslutning, fordi vi generelt har været meget enige om, hvad lejligheden skulle blive til. Men det sværeste har været at vælge køkken og bordplade, fordi vi ville gerne have et farvet køkken, og der er så mange muligheder. Det hårdeste har dog helt klart været den bærende væg, der skulle væltes mellem entre og køkken-alrum. Det var en længere proces, end vi lige havde regnet med, men det var den lange ventetid værd.

Hvilken løsning er I blevet gladest for?

Vi er som nævnt helt vildt glade for gulvet! Det er nok den bedste beslutning, vi har truffet i renoveringsprojektet. Men vi tager nok en lidt for stor del af æren, for en hel del af beslutningerne omkring gulvet blev truffet af vores entreprenør, Jan Mike Nielsen, som har været verdensklasse at have med.

Den næstbedste løsning er at få væltet den bærende væg mellem den før meget mørke entré og det rum, hvor der nu er køkken. Det er en helt anden oplevelse at træde ind i lejligheden nu uden den tykke væg.

Hvad mangler I at lave?

I forhold til vores renoveringsplan mangler vi faktisk kun et par nye radiatorer, der skal op. Og så har vi et opbevaringsrum uden for lejligheden, som godt kunne trænge til lidt hvid maling. Men vi har også talt om, at vi på sigt godt kunne finde på at lave bryggerset om til et ekstra værelse, hvis det bliver nødvendigt.

Hvad er historien med flyglet?

Flyglet har stået i Nicolais barndomshjem i Aalborg, så længe han husker. Hans forældre købte det, fordi de syntes, det var et flot møbel, men ingen af dem kunne faktisk spille. Så de satsede på, at et af deres tre børn kunne lære det. Og nu står det altså her til vores og forhåbentlig også naboernes glæde.

Mange vil undgå at flytte i en kælder pga. manglende vinduer og dermed sollys – hvad gør I jer af tanker omkring det?

Det var faktisk præcis de tanker, vi gjorde os i sin tid – og på sin vis gør vi det nok stadig i dag. Vi tror, vi vil have det ret svært ved de klassiske kvadratiske vinduer med fremmede fødder udenfor, som de fleste nok forbinder med en kælder. Så da vi første gang tog ud og så lejligheden, var det mest af alt, fordi det var for skør en lejlighed til at lade være.

Da vi så kom ind, var lyset og vinduerne faktisk det, der endte med at sælge den. Fordi ejendommen skråner, er halvdelen af lejligheden i plan med jorden udenfor. Derfor er der også plads til nogle ret fine, store vinduespartier. Inden vi købte lejligheden, sammenlignede vi lyset med vores tidligere lejlighed på Vesterbro, og fordi der ikke er bygninger klos op ad kælderlejligheden, er den faktisk væsentlig lysere.

Nu har I prøvet det lidt tid – hvordan er det så at bo sådan ”rigtigt” i en kælder?

Vi må indrømme, at vi ofte glemmer, at vi bor i en kælder. Faktisk kommer vi og vores venner ofte til at sige "huset", fordi planløsningen og vinduerne minder om et ét-plans hus.

Vi er nok begge blevet overrasket over, hvor meget rengøring man pludselig skal lave, haha, men derudover adskiller det sig ikke så meget fra dér, hvor vi tidligere har boet. Altså udover, at Nicolai endelig fik plads til sit flygel, og Frederikke fik plads til sine to senge.

Hvor længe har I planer om at blive boende i kælderen?

Lige nu er vi vildt glade for at bo her, så det bliver nok den dag, vi vokser ud af lejligheden. Men vi har ikke som sådan lagt nogen plan, så det må tiden vise. Så længe vi ikke ser for meget ’3 x Beliggenhed’, så går der forhåbentlig en del år.