Da Gaia så huset første gang, måtte hun bruge sin fantasi for at se potentialet

Sollyset vælter ind, og dørene til den store terrasse står så vidt muligt åbne, så inde og ude næsten smelter sammen i Gaias lille fritidshus, hvor hun nyder sommeren med sønnen Adam.

Det var gode venner, som fortalte Gaia at et hus i haveforeningen var til salg, ikke langt fra deres eget. Men da hun så huset første gang, måtte hun i den grad bruge sin fantasi og sin sans for indretning for at se potentialet.

– Der lå bunker af brædder, fliser, potteskår, gamle møbler og køkkenskabe, rustne fuglebure og andre ting og sager alle vegne, både ude og inde, fortæller Gaia. Der var lagt mørke væg-til-væg gulvtæpper på alle gulvene, men under dem, opdagede Gaia et trægulv, som måske kunne blive fint. Det var ganske vist kulsort af snavs og malingpletter, men efter en tur i hænderne på en kyndig gulvmand og en ludbehandling, forvandlede gulvene sig til et overraskende smukt og lyst syn, som nu binder husets rum sammen på fineste vis.

En opstammet thuja byder velkommen sammen med en krukkefuld tallerkensmækkere
En opstammet thuja byder velkommen sammen med en krukkefuld tallerkensmækkere

Renovering ude og inde

Huset består af en stor stue med et åbent køkken, entre, badeværelse, to soveværelser og et anneks, som er blevet forbundet til selve huset med en mellemgang. Alle rummene har gennemgået flere forandringer, døre og vinduer er flyttet, vægge er blevet revet ned og alt er blevet malet, både ude og inde.

– Jeg har lavet det meste i huset selv med hjælp fra min far. Gulvafslibning, el og vvs-arbejdet er lavet af håndværkere, men også den store terrasse er blevet til i samarbejde med min far, fortæller Gaia. Terrassen var tidligere halvt så stor og havde engang været malet sort, men malingen skallede af i store flager, så noget måtte gøres. Gaia fandt et savværk på Midtsjælland, som kunne levere de smukke, bredde Douglasgran-brædder, og så gik hun og faderen i gang med endnu en forvandling, der har tilføjet stor værdi til det lille hus.

I stuen er den skønne karnap omdannet til en hyggekrog med to madrasser på gulvet og en stak puder. Gaia har selv syet betrækkene af groft hør og lyst brændenældestof, købt på en rejse til Nepal. Bernt Petersens kludestol fra 1965 fandt Gaia på dba.dk, og den store lampe er fundet i en
I stuen er den skønne karnap omdannet til en hyggekrog med to madrasser på gulvet og en stak puder. Gaia har selv syet betrækkene af groft hør og lyst brændenældestof, købt på en rejse til Nepal. Bernt Petersens kludestol fra 1965 fandt Gaia på dba.dk, og den store lampe er fundet i en
Fra hoveddøren træder man ind i en fire meter lang entre. I loftet har Gaia hængt den klassiske mobile Flowing Rythm fra Flensted Mobiles. Knagerækken er et loppefund, og de to kasser på væggen til sko er bogkasser fra Trævarefabrikernes Udsalg.

Tip

Fjernsynet er dækket af et hvidt klæde, når det ikke er i brug.

Haveglæde året rundt

Den tidligere ejer af huset var gartner, så selvom Gaia har lavet en del om i haven og flyttet træer og buske og sået nyt græs, var den allerede fuld af stauder, stedsegrønt, træer og bærbuske, men helt tilgroet og uden udsyn mod vejen.

– Haven er rigtig godt planlagt; om foråret er her fuld af krokus, tulipaner og andre løgplanter. I maj springer et væld af små orange valmuer ud og smukke blå Sibirisk Iris. Senere på sommeren kommer der roser, æbler, blommer, kirsebær og gul hindbær, fortæller Gaia.

– Jeg er lykkelig for at have fået naturen og havens rytme ind i mit liv. Der er en særlig rækkefølge og mening med det hele, som bidrager til en dejlig opmærksomhed på det nære i min hverdag, fortsætter hun.

– Jeg elsker at arbejde i haven. Jeg elsker det smukke lysindfald i huset på alle tider af året. Jeg elsker det gamle æbletræ, som står som et bonsai-træ midt på terrassen og de mange små gemmesteder rundt omkring i haven. Jeg føler mig alt i alt meget heldig, slutter hun.

I entreen hænger også en samling af Gaias skatte. Fuglen af fattigmandssølv er fra en rejse til Sydamerika, Tom Dixon guld-hånden er købt i London, Buddha-hånden er fra en rejse til Nepal og den røde kæphest fandt Gaia i en bunke storskrald på Frederiksberg.
Køkkenet er fra Ikea og de sorte køkkengreb er møbelknapper fra genbyg.dk. Mobilen med manden der fanger fluer er købt af en kunstner i Berlin for mere end 10 år siden, tjek edition8x8.info/
Det gamle køkken var slidt og mørkt, så alt blev revet ned, der blev flyttet en væg og en dør, og i stedet sat et vindue ind, så der kom mere lys og blev plads til et køkkenbord. Køkkenet er fra Ikea og de sorte køkkengreb er møbelknapper fra genbyg.dk. Over køkkenbordet hænger smalle hylder, som Gaia selv har lavet af brædder fra Silvan og hyldeknægte af træ fra Ikea, som hun har malet i samme farve som væggen. Den gul-grå vægfarve har hun blandet i samarbejde med Flügger.
Der er et væld af forskellige Hosta rundt omkring i haven.
En samling fine ting på væggen i Adams børneværelse. Æblekurven er fra mikanu.com, katten i kurven, uroen med måner og det hæklede løvehoved har Gaia selv lavet.a
Loppefund, gaver og rejseminder fra hele verden. Øjenmasken har Gaia selv broderet, den lille krans er bundet af lavendel fra haven og i keramikvasen står en buket skvalderkålblomster.
Huset set fra haven. En af de tidligere ejere var gartner og Gaia er lykkelig for de mange grønne skatte haven gemmer på.
Midt i køkkenalrummet står et rustikt plankebord, som Gaia for mange år tilbage købte hos en marskandiser i Holbæk. Stolene er fundet i storskrald. Det lille træhus på væggen er fra Panduro Hobby. Den store arkitektlampe er købt for nylig på et Instagram loppemarked, og mobilen med svaler er fra Flensted Mobiles. Fotografierne i den store egetræsramme er af kunstneren Ebbe Stub Wittrup.
Hjørnehylden var i huset, da Gaia overtog det. Den har fået hvid maling og selskab af forskellige hvide objekter.
Det rustikke havebord har Gaia lavet sammen med sin far, af resterne af de terrassebrædder, der var til overs. Benene er malet med vandfortyndet, udendørs sort maling. Trådstolene er fundet på dba.dk.
På skabet står en samling hvide vaser med havens blomster. To af vaserne er fundet brugt, en tredje er fra Lyngby Porcelæn og globussen af groft karton var en gave.
I det hyggelige soveværelse er der lige plads til en dobbeltseng og et skab. Gardinet og tæpperne på sengen har Gaia selv syet, øje-uroen er købt på et marked i Hamburg.
For enden af den lange havegang, som går fra havelågen op til huset, står et rustikt træbord, fuld af planter og blomster i krukker og urtepotter. – Jeg elsker at have mange potter, og har dem stående overalt i små klynger rundt omkring huset og i haven, fortæller Gaia.
Modsat køkkenet er der en dobbeltdør, som, så ofte det er muligt, står åben ud til den store terrasse. Gardinet har Gaia syet af flere lag stof i dæmpede farver. Bogkasserne er fra Trævarefabrikernes Udsalg. Lampeskærmen har Gaia selv foldet i forbindelse med en arbejdsopgave.

Hvem og hvor?

Hvem: Designer og stylist Gaia Brandt, 43 år, og hendes søn Adam på 2 år.

Hvad: Fritidshus på 50 kvadratmeter med tilhørende anneks og drivhus, og ca. 450 kvadratmeter have.

Hvor: Udkanten af Vanløse.