Lav et ophæng af en strandvasket gren, et fugleneg, en grankogle og en blok fuglemad med hul igennem, som du enten selv kan lave, eller købe færdig i supermarkedet.
Mal en lille urtepotte med to lag hobbymaling. Fastgør en fuglekugle i en snor, så den hænger under urtepotten. Brug en træperle som stopklods indvendigt ved at binde knuder på snoren omkring perlen. Træk også et par synlige perler på snoren uden på klokken. Hæng op i et træ.
Lav et fuglebræt af en flad tallerken, en rund bakke eller som her, et rundt stykke træ. Hæng brættet op i smukt bånd, og læg forskellige ting som fuglene kan lide på brættet. Det kan være fuglemad købt i et supermarked, men også brødkrummer, tørre endestykker af brød eller æbler er godt.
Saml forskellig fuglemad på en bakke, og stil den i haven, et sted hvor du kan observere de små kræ, når de tager for sig af retterne. Trækassen med høje kanter (fra Panduro), er malet med to lag vandbaseret, hvid maling. Hæld fuglefoder og kerner i små skåle. De to fuglekugler er de klassiske fra supermarkedet. Vi taget det grønne net af og lavet et ophæng af sejlgarn. Her har vi samlet kogler i skoven, og dyppet dem i fuglemad.
Sådan laver du fuglefoder
Opskriften på fuglemad er meget simpel: Bland håndvarm palmin og vildtfugleblanding sammen, til det har en medgørlig dejagtig konsistens. Mas dejen ned i kageforme, og lad den stivne nogle timer i køleskabet.
Fin opdækning
Sjovt fuglebræt af fint porcelæn. Find en gammel kop med underkop i en genbrugsbutik. Lim kop og underkop sammen med kontaktlim, og fyld en blanding af palmin og fuglefrø i koppen.
Rør med spise-plads
Annonse
Pappet fra en toiletrulle kan fint beklædes med fuglemad. Bland palmin og fuglefrø, og rul toiletrulle-pappet i massen. Sæt til afkøling i køleskabet. Sæt snor i paprøret foroven, og stik flade plantepinde eller lignende pinde gennem pappet for neden, så fuglene har et sted at sætte sig.