IKEA

Nu kan du komme i IKEA igen: Du skal blot sørge for dette

Siden midt i december har du ikke kunnet besøge IKEAs varehuse rundt omkring i Danmark. Men det kan du nu. Du skal bare huske én vigtig ting inden. Læs hvad, det er her:

Siden den 17. december har det ikke været muligt at handle fysisk i IKEAs varehuse. Men fra mandag den 15. marts er det nu muligt at besøge og ikke mindst handle i møbelkædens fem varehuse. 

Det eneste det kræver er, at man på forhånd har booket en tid på IKEAs hjemmeside IKEA.dk.

Du skal dog ikke regne med at slentre rundt i flere timer, da IKEA kun giver dig 1,5 time til at handle i pr. booking. For kunder, som besøger deres varehus i Gentofte, skal besøget afsluttes efter 50 minutter. I alle varehuse vil der være adgang for 250 kunder ad gangen.

"Vi glæder os til at byde vores kunder indenfor igen – også selvom det kun er i begrænset omfang. Vi opfordrer til, at alle passer godt på hinanden, holder afstand og har tålmodighed, hvis der skulle opstå ventetid. Vi vil gøre alt for at give vores kunder en god oplevelse og samtidigt overholde myndighedernes anvisninger,” siger Christian Mouroux Pedersen, kommunikationsansvarlig for IKEA Danmark.

Skal du returnere varer købt i IKEA kræver det også en tidsbestilling via IKEA.dk. Og vil du både handle og returnere, skal du være opmærksom på at det kræver to særskilte tider.

Der opfordres til, at kun én person pr. hustand besøger varehuset, og hver booking gælder kun én person.