Kay Bojesen: Designeren med de smilende linjer

Sølvsmed, legetøjsdesigner og butiksejer

Kay Bojesen var oprindeligt uddannet sølvsmed og stod i lære i Georg Jensens sølvsmedje i København. Og hvor hans træfigurer var skåret i en humoristisk og enkel form, var hans tidlige sølvarbejde præget af skønvirketidens svulstighed og krummelurer – godt hjulpet af hans tid på sølvsmedjer i både Tyskland og Paris i 1910'erne.

Den stil arbejdede han sig dog med tiden væk fra, og da han gifter sig og bliver far, debuterer Bojesen som legetøjsdesigner til en konkurrence om legetøj, arrangeret af Foreningen Dansk Arbejde. Han var frustreret over kvaliteten af det legetøj, som var på markedet og som gik i stykker mellem hænderne på hans egen søn Otto, og han ønskede at skabe legetøj, der både var fantasifuldt og solidt.

I 1932 åbnede Kay Bojesen sin kombinerede sølvsmedje og træværksted på Bredgade 47 i København, og nu kastede han for alvor sin interesse over en mere funktionalistisk stil og skærpede sin interesse for at skabe mere dagligdags brugsting i træ og sølv.

Kay Bojesen bliver på Bredgade de næste 26 år, hvor han sammen med sin hustru Erna driver butik og værksted – og det er her, han skaber nogle af sine mest kendte designs.

Legetøj, der kan klare leg

Bojesen var en af de første kunsthåndværkere, der tog legetøjet som designobjekt seriøst, forstået på den måde at han, ud over at arbejde med en æstetisk linje for sit legetøjsdesign, også havde både pædagogik, barnets motoriske udfoldelser og fantasifuldheden i tankerne, når han formgav legesager i træ.

Figurer, der kan gynges, trilles og leges med, uden fare for at de knækker mellem hænderne på ungerne gjorde hurtigt Kay Bojesens træting voldsomt populære. Et godt eksempel er den lille runde og blødt formede rangle fra 1932, som barnet nemt kan gribe om, og som vidner om Bojesens måde at nytænke et stykke klassisk legetøj.

Op gennem 1930'erne skaber han flere træfigurer, heriblandt sin Zebra og gravhunden Pind og den større dimensionerede og gedigne gyngehest i bøg, der kunne tåle det meste. Butikken på Bredgade var et populært udflugtsmål for de københavnske børnefamilier, for det var et finurligt og legesygt univers, man trådte ned i ad trappen fra gaden – fuld af brugskunst, legetøj, sølvtøj, flettede kurve, ting og sager – og Bojesen kunne ofte ikke lade være med at give ungerne en lille ting med i lommen.

Sideløbende med sin legetøjsproduktion formgav Kay Bojesen også brugsting i sølv og stål og var i en periode i begyndelsen af 1930'erne ansat hos Bing & Grøndal, mens han i 1946 blev udnævnt som kunstnerisk leder af firmaet United Steel Co. Han var ekstremt produktiv og skabte bestik, smykker, pokaler og sølvkander og blev flere gange belønnet og berømmet for sit design i både sølv og træ, internationalt og hjemme i Danmark, hvor han også var en ivrig debattør og skribent i diverse design- og kunsthåndværkerfagblade.

Kay Bojesen døde i 1958 efter en lang og virksom karriere, der har sat et stort aftryk i dansk kunsthåndværk og design.

Kay Bojesens mest kendte design

Foto: lauritz.com

Gravhunden Pind, 1934

Kay Bojesen elskede hunde, og han skabte flere finurlige hundefigurer i træ, hvoraf gravhunden Pind nok er den mest velkendte. Oprindeligt lavede Bojesen den i mørkt mahogni i to størrelser – med drejeligt hoved og en stor personlighed i den lille, velformede krop. Senere skabte han også terrieren Tim, en vaks minihund, som Bojesen ofte listede i lommen på de børn, der besøgte hans butik i Bredgade.

Foto: lauritz.com

Gyngehesten, 1936

Generationer af unger har gyng-ganget på Kay Bojesens solide gyngehest i bøgetræ, der kunne tåle selv den mest voldsomme ridt hen over stuegulvet. Gedigenheden i designet, kombineret med det enkle og imødekommende udtryk levede op til Bojesens egne kriterier om, at legetøj skulle kalde på børnenes fantasi og frem for alt kunne tåle at blive leget med. Gyngehesten, der siden blevet en klassiker, lavede Bojesen i flere versioner, med og uden håndtag og i malede varianter.

Foto: lauritz.com

Grand Prix-bestik, 1938

Kay Bojesens stil indenfor sølvarbejdet blev med tiden mere og mere enkel og funktionalistisk – dog altid elegant, afrundet og behageligt at både se på og røre ved. Hvor stilen i hans helt unge læretid havde været mere svulstig og ornamenteret, fokuserede Bojesen med tiden mere og mere på at lade sølvets blanke overflade tale for sig selv.

Med bestikserien Grand Prix arbejdede han længe med af afpasse dimensionerne og fornemmelsen af sølvtøjet i hænderne, til han opnåede den rette balance af æstetiske bløde former og et funktionelt redskab. Grand Prix-serien fik sit navn, efter at Bojesen vandt førstepræmien for sit sympatiske bestikdesign på Verdensudstillingen i Milano 1951.

Foto: lauritz.com

Garderen, 1940

Da Kong Christian X fyldte 70 år i 1940 skabte Kay Bojesen sine ranke, gallaklædte gardere i træ, der var over en meter høje og stillede fire styks foran butikken, så Kong Christian kunne se dem, når han red igennem byen på vej til og fra Amalienborg. Et par år efter satte Bojesen dem i produktion i mindre skala.

Foto: lauritz.com

Aben, 1951

Da Kay Bojesen blev spurgt, om han ville designe en knagerække til en udstilling om børnemøbler, kom han på den smilende abe, der siden hen er blevet et elsket designikon. Abens lange arme bringer knagen ned i 'nå-højde' for børnene, mens de korte ben er perfekte til hue og halstørklæde. 'Der skal være noget cirkus i det' skal Bojesen have sagt om tilblivelsesprocessen af Aben, der med sine imødekommende former i blødt rundet træ og smilende streg for mange er essensen af Kay Bojesen.

Foto: lauritz.com

Søpapegøjen, 1954

En af tiden store teatermalere, Svend Johansen, samarbejdede med Bojesen omkring at farvelægge flere af hans designs, heriblandt den søpapegøjen, hvis lidt naive stil passede godt til Svend Johansens egen streg. Bojesen skabte søpapegøjen i elletræ med bevægeligt hoved i to størrelser, og i mange år var den en af de mest efterspurgte figurer på auktioner og antikbutikker.

Foto: lauritz.com

Flodhesten, 1955

På Kay Bojesens eget arbejdsbord stod den firkantede flodhest klar med blyanter i munden, og den er et godt eksempel på Bojesens legende tilgang til små funktionelle detaljer, der kunne gøre hverdagen både kønnere og sjovere. Bojesen lavede flodhesten med de bevægelige kæber i olieret egetræ og desuden nogle få bemalede eksemplarer.