Sjovt lakridskonfekt armbånd
At lave smykker er noget der tiltaler piger i alle aldre og når du som her kan lave dine egne perler, er det bare dobbelt glæde.
*
Lakridskonfekt armbånd
Materialer: Fimoler i farverne pink, hvid, sort, brun og orange • Kraftig elastiktråd • Strikkepind nr. 2 • Bagepapir.
Rund lakrids: Rul en hvid pølse med en tykkelse på 1 cm i diameter. Rul en sort plade ud, ca. 3 mm tyk, og rul den sorte plade rundt om den hvide pølse. Skær lakridsstykkerne ud i 2 cm lange stykker og lav huller igennem midten med strikkepinden.
Firkanter: Rul plader ud, ca. 5 mm tykke, i alle de respektive farver. Skær pladerne ud i firkanter på 2 x 2 cm, læg 3 firkanter sammen og pres dem let. Lav huller igennem delene med strikkepinden. Bag lakridskonfektperlerne 30 min i ovnen ved 110 ̊.
Bemærk: Fimoler smitter lidt af på hænderne, så det er en god ide at vaske dem ved farveskift.
Hendes Verden nr. 27/2012
► SE OGSÅ: Strik selv: Skønne lakridskonfektpuder
► SE OGSÅ: Lakridskonfekt-kage