Nicola Kragh Riis: Hvis du ikke ka' li' det, du ser, så scroll forbi
Når det kommer til indretning af vores hjem, er vi alle eksperter i eget hus. Nogen elsker lyserød, andre sværger til hvidt. Mange elsker at købe nyt, mens andre holder af gamle møbler. Nogle elsker at se på alle deres bogtitler i bogreolen, mens andre vender bøgerne for at skabe et andet udtryk. Det er der da ikke nogen, der kan hidse sig op over? Eller hvad?
På Boliglivs instagramprofil følger over 112.000 med i vores feed af lækre kager, inspirerende hjem, gør det selv-ideer, Ikea-hacks, ideer til uderummet og meget mere. Vi sætter pris på at vise billeder fra ’rigtige’ hjem, hvor der bor ’rigtige’ mennesker, da vi gerne vil hylde det unikke, det særlige, det opfindsomme og de skæve ideer. Alle de mennesker, der åbner dørene til deres hjem for os, inspirerer os til at skabe det printmagasin, som Boligliv også er.
Vi vil gerne skildre de helt personlige hjem, og da det er blevet lidt af en fortærsket floskel, som alle bruger, vil jeg gerne forklare, hvad jeg mener med det udtryk.
Et personligt hjem er et hjem, der afspejler og omfavner de mennesker, der bor der. Ikke dig eller mig, men dem selv. Og indenfor ens egne fire vægge må man heldigvis gøre, som man vil. Man må have en stor sofa, selv om man kunne nøjes med en lille. Man må synes, at 50 kvadratmeter er svært at indrette. Man må sige, at det er svært at gøre en stor villa hyggelig. Man må lade flere børn bo på samme værelse. Man må elske farver. Man må have det svært med potteplanter. Man må elske loppefund. Man må være optaget af nyt design.
Der er ingen regler.
På det seneste har der været flere episoder på vores profil, hvor følgerne skriver negativt, om det de ser på billederne. Forestil dig lige, at det samme skete i det virkelige liv (udenfor en pandemi-tid – fra dengang vi besøgte hinanden), at du kom hjem til en bekendt og råbte ud i stuen: Hold kæft, en grim sofa I har. Eller: I læser godt nok nogle sløje bøger herhjemme, hva? Jeg gad i hvert fald ikke have sådan nogle mærkelige farver på væggene, som I har valgt. Aj, har jeres børn ikke hvert sit værelse? Gud, hvor er det grimt, at I blander jeres kunst med børnetegninger.
Hvem ville opføre sig sådan? Og hvorfor skulle man?
Det undrer jeg mig virkelig over, men det er netop det, der foregår lige nu på Instagram og andre sociale medier. Voksne mennesker som skriver grimt om andres indretning. Uden at være blevet spurgt om deres mening. Hvorfor? Der er ’rigtige’ mennesker i den anden ende, som ikke har bedt om at få et surt opstød ud på nettet, bare fordi de har sat deres bøger på en anden måde i bogreolen. Eller udtrykt sig om størrelsen på deres hjem og de udfordringer, der er forbundet med at indrette det. Stort som småt.
Måske er den første kommentar en mere eller mindre harmløs undren, men den afføder tit et hav af sure opstød og bøvser, der bliver mere og mere perfide og urimelige. Hvorfor?
På Boligliv hylder vi de unikke hjem, de personlige hjem. Vi søger ikke en ensretning af vores hjem, så alle i Danmark bor på samme måde. Så de negative kommentarer har ingen anden værdi end at pege på andre og sige, du er forkert.
Det må stoppe nu. Jeg er vokset op med udtrykket: Hvis du ikke har noget pænt at sige, så behøver du ikke sige noget.
Det vil jeg gerne opfordre alle til at tænke over. Så bliver Instagram og verden et bedre sted at være for os alle sammen. For der findes ikke rigtige og forkerte bogreoler, eller rigtige og forkerte mennesker. Der er plads til os alle med alle vores særpræg, holdninger og præferencer. Hvis du ikke kan lide, det du ser, kan du gøre mange andre ting, end at skrive en negativ kommentar: Du kan scrolle forbi. Du kan trykke ’følg ikke længere’. Eller du kunne også lægge mobilen fra dig, måske endda slukke den helt og læse en bog i stedet. Eller male en væg i din yndlingsfarve.
Vi bliver aldrig enige om, hvordan et hjem skal se ud og heldigvis for det! Men der findes ikke forkerte bogreoler.
Annonse
