Boligdrøm: "Mine forældre rystede på hovedet og bad mig tænke en gang mere over det"

Min kæreste og jeg boede næsten 10 år i en toværelses lejlighed på Østerbro. Den havde en fantastisk beliggenhed og var perfekt i alle de år i 20’erne, hvor vi studerede, festede og rejste. Men med årene voksede drømmen om et andet liv: En have, en hund og en hverdag tættere på skoven og vandet.

I omkring to år kiggede vi derfor på alt fra husbåde til nedlagte hospitaler. En dag kørte vi hele vejen ned til Falster for at se en gammel præstegård. Det var sommer, alléen ned til huset stod så flot, og haven og huset havde alt det, vi havde drømt om. Kæmpe værelser og stuer, en flot entré med trappe op til første sal, smukke gamle vinduer og højt til loftet. Men der var rigtig meget, der skulle laves, for huset var gigantisk. Og så lå det jo så langt fra København…

Fra drøm til virkelighed

Nu startede en svær tid. Vi kunne begge mærke, at det her hus havde noget helt særligt, en charme og et potentiale, men det var en stor mundfuld, og pludselig var drømmen om livet på landet ikke bare idyl og romantik. Det kunne, hvis vi besluttede os for det, blive til virkelighed, og det var ret skræmmende. Min kæreste var totalt klar fra første dag, hvilket gjorde mig endnu mere usikker. Det her var en stor beslutning, for man kan ikke bare sælge en præstegård i ”Udkantsdanmark”, hvis man finder ud af, at det ikke lige var det alligevel. Jeg var bange for at fortryde, jeg var bange for at miste den frihed, vi havde, og jeg var bange for at mislykkes.

Vi talte meget og længe om huset, og til sidst måtte jeg sige til min kæreste, at han skulle holde op med at prøve at overtale mig. Jeg havde brug for ro til selv at mærke efter, hvad jeg ville. At flytte på landet for at gøre min kæreste glad, det ville ikke holde. Jeg sad i køkkenet til sent den aften og tænkte frem og tilbage og endte med at græde mig selv i søvn – ikke fordi jeg var ked af det, men fordi der var så mange følelser på spil. Alt det, der kunne gå galt, og den fantastiske drøm, der kunne blive til virkelighed.

Savn og glæder på landet

Næste morgen vågnede jeg og havde truffet min beslutning. Vi skulle købe huset! Og det gjorde vi.

Mine forældre rystede på hovedet og bad mig tænke en gang mere over det, men nu var jeg sikker.  

Vi har nu boet i huset i tre år, og jeg er meget glad for det. Det er alt for langt at pendle til København, så både min kæreste og jeg har måttet opsige vores job. Det, jeg savner mest, er at kunne se mine venner mere spontant, tage en fredagsøl med mine kollegaer og at gå til yoga. Men det skal også siges, at vi har fået barn, og jeg tror, at de fleste føler, at livet bliver mindre spontant, når der er en, der skal hentes kl. 15.30, og aftensmaden gerne skal indtages kl. 17.30. Vi har mindre frihed, der er et lån, der skal afdrages på, og der er et hus og dyr, der skal passes.

Men vi har fået en fremtid, og der er så mange projekter, som jeg glæder mig til at gå i gang med og se resultaterne af. Vi kommer aldrig til at kede os igen. Jeg elsker at arbejde i haven, at hente brænde, fyre op i pejsen, fodre høns, gå ture med hunden på stranden, kigge på stjerner og at handle ind i arbejdstøj og gummistøvler med jord under neglene.

5 vigtige spørgsmål

Der er altså mange gode grunde til at flytte ud på landet, men det er bestemt ikke for alle. Så hvis du overvejer at flytte, og er ligeså i tvivl, som jeg var, så stil dig selv disse spørgsmål:

1. Spørg dig selv, hvorfor du gerne vil bo på landet. Er det fordi, du elsker at gå på jagt? Eller fordi du drømmer om at have dine egne høns? Det er vigtigt at vide, for du kommer til at skulle gå på kompromis, og du kommer til at savne ting ved byen. Hvis du ikke har en passion for noget, som du kun kan få på landet, så bliver du nok ikke glad for det. For mig er det nærheden til havet, min have og al den plads, vi nu har fået.
2. Hvordan kommer din hverdag til at hænge sammen? Bliver det for langt at pendle? Er du i så fald klar til at sige dit job op? Hvordan ser jobmulighederne ud, der hvor du flytter hen? Vi er meget positivt overraskede over, hvor mange jobs, der er på Falster, så det kan sagtens lade sig gøre, men det er klart, at udbuddet er langt mindre end i storbyerne.
3. Er det muligt at cykle til skole, venner og offentlig transport, eller kommer du til at skulle køre dine børn alle steder hele tiden og aldrig kunne drikke to glas vin, fordi du er i bil? Jeg er i hvert fald meget glad for, at vi ikke har mere end 2 km til toget…
4. Er der plads til et gæsteværelse? Når man bor på landet, får man ofte weekendbesøg, og det er rigtig dejligt, men det er også vigtigt, at gæsterne har et værelse, hvor de kan lukke en dør og ikke sover i din stue.
5. Bliver det for isoleret? Vi har slet ikke oplevet følelsen af at være isoleret på landet, for vi ofte har venner og familie på besøg, men vi har også valgt at bo i kollektiv med en anden familie, som vi kendte fra byen, så der er meget liv i huset.

Til slut vil jeg sige: Følg din mavefornemmelse og mærk efter. Selvom der skal fældes en tåre eller to, så vær ikke bange for følelserne, for det er dem, der kommer til at fortælle dig, hvad den rigtige beslutning er.

Om Maria Nytell, 33 år

• Første generations-landkone med hund, katte og høns.
• Arbejder med online marketing og elsker at have jord under neglene og at vinterbade. Drømmer om at starte til ridning igen og at lære at sejle.
• Find hende i køkkenhaven eller på hendes blog: www.langtudepalandet.dk