Piet Hein: Renæssancemenneske & poet

Filosof, kunstner, opfinder, matematiker, humanist, designer... Piet Hein har sat sine spor i den danske kultur og arkitektur, og han bevægede sig ubesværet mellem filosofien, matematikken, lyrikken og kunsten.

Piet Hein var enebarn og født ind i det bedre københavnske borgerskab. Hans far var civilingeniør og moren øjenlæge, i øvrigt beslægtet med Karen Blixen. I hjemmet kom prominente kunstnere og forskere, og Piet Hein blev selv opdraget til at tænke frit og selvstændigt, til at stille spørgsmål og finde svar.

Hans uddannelse bærer præg af hans søgende sind og interesser inden for mange videnskaber og kunstformer. Han studerede både kunst i Stockholm, humanistisk filosofi og teoretisk fysik i København, men endte med ikke at tage nogen universitetseksamen. Hein ville bygge bro mellem videnskaberne – vise at fysikken er på linje med kunsten, født ud af de samme evner til at forestille sig det, som ikke findes endnu – og at kunsten i lige så høj grad er løsningen verdens problemer.

Piet Hein var efterstræbt figur i de nordiske kulturkredse gennem hele livet – ja i hele verden – og det vidste Hein godt. Piet Hein skal blandt andet have sagt, da han mødte verdensstjernen Charlie Chaplin; ”How did the world go around before we met?” hvortil Chaplin svarede; ”It didn’t”. I slutningen af 19430’erne var Piet Hein formand for World Movement for World Federal Government, en forening der arbejdede for at løse verdens problemer og konflikter gennem videnskabeligt arbejde og dialog.

Opfinder & digter

Piet Hein tog patent på flere end 3.000 ideer til spil, mekanik, design og alt derimellem, hvoraf hans første patent var til bevægelige dukkeøjne, som han opfandt i begyndelsen af 1930’erne. Derudover digtede han mere end 10.000 af de små hverdagsfilosofiske Gruk digte, som i mange år udkom på bagsiden af Politiken under pseudonymet Kumbel Kumbell.

Gruk er en sammentrækning af ordenen grin og suk, hverdagsiagttagelser sat på vers, som behandler livets store spørgsmål om kærlighed, mod, vilje etc. i en form, så de fleste kan genkende sig selv. Piet Heins Gruk’er er samlet i adskillige udgivelser, og Hein oversatte selv mange af dem til engelsk og esperanto – et sprog opfundet til at forene verdens folk.

Piet Hein var også manden, der genopfandt superellipsen, en matematisk kurve som kombinerer formen fra en cirkel og en rektangel til den æggede, bløde form, og han brugte den på alt fra et torv i Stockholm til spiseborde og kunsthåndværk. Piet Hein skrev revytekster, lyrik, skøn- og faglitteratur, udviklede et af de første danske computerspil i 1963 og efterlod sig meterhøje stakke af ideer til brætspil, kunsthåndværk, møbler og arkitektur på sin fynske herregård Dansbo og lejlighed i København – en arv som i dag forvaltes af den ene af Piet Heins sønner.

Piet Hein blev tildelt et væld af hædersbevisninger og fik æresdoktorater i både England, hvor han boede en årrække i 70’erne, og i Danmark, inden han døde i 1996.

Piet Heins mest kendte design

Funco lampe, 1934

En ung Piet Hein dukkede op på opfindernes forårsudstilling i 1934 med den lille, sympatiske Funco bordlampe under armen. Skærmen kan drejes og sende lys i alle de retninger, man har brug for på arbejdsbordet, mens ledningen løber op igennem og skjules inde i lampens fod. Lampen produceres i dag af firmaet Piet Hein, som sønnen Hugo Piet Hein administrer.

Karlsvognen lysestage, 1944

Under en rejse til Sydamerika længtes Piet Hein efter den stjernehimmel, han kendte fra Norden, og de førte ham til at lege med ideen om en syvarmet lysestage, hvor armene kan drejes til et stjernebillede eller en lige linje, så Karlsvognen kunne lyse op for ham, uanset hvor han befandt sig på kloden.

Piet Hein tegnede flere lysestager, heriblandt den enkle serie bord- og gulvstager, opkaldt efter planeterne Mars, Venus, Jupiter og Saturn lysestager. De fås alle hos Piethein.dk.

Foto: lauritz.com

Superellipsebord, 1964

I 1960’erne arbejde Piet Hein med at løse en byplanlægningsmæssig udfordring i Stockholm, hvor to store indfaldsveje skulle dirigeres igennem Sergels torg. Her kom Hein på ideen om at bruge den superelliptiske form, der hverken er en cirkel eller en rektangel og som siden er blevet brugt i arkitektur og andre sammenhænge.

I 1964 indledte Hein et samarbejde med den svenske møbeldesigner Bruno Matsson, som satte bordet i produktion, og siden 1968 er det Fritz Hansen, som laver bordet, der er blevet et verdensberømt stykke dansk design. Superellipsen har Hein gentaget i flere lamper, skulpturer og kunsthåndværk. 

Sinus lampe, 1967

Lampens form følger endnu en matematisk form, nemlig Sinuskurven, som Piet Hein opfattede som et udtryk for verdens mange forunderlige former. Han skrev sågar en Gruk om Sinuskurven, som han altså omsatte til lampeform. Sinus-lampen kaster lys på harmonisk vis og danner en smuk, svævende kurve i rummet, produceres i dag af firmaet Piet Hein, der varetager arkivet og arven efter Piet Hein.

Barstol, ca. 1968

Barstolen er endnu et godt eksempel på Piet Heins matematiske tilgang til design. Stolens fod er som en spejling, en gentagelse af sædet og benenes form, der på den måde skaber en ring til at hvile fødderne på. Den blev oprindeligt sat i produktion af Fritz Hansen, i dag har firmaet Piet Hein produceret den.

Bordflag, ca. 1990

Piet Hein lavede adskillige små Gruk og digte om flag, og han blev på mange måder opfattet som folkelig, selv om han var alt andet end gennemsnitlig selv. Bordflaget har superellipsen i sin fod og superægget som flagknop, og bordflaget er et fast element på mange danske fødselsdagsborde.