De var topchefer, men solgte alt og købte et vandrerhjem: ”Vi er som nyforelsket i hinanden”
På en regnfuld decemberdag forelskede Rikke og Niels Hobolt sig i en gammel kommandørgård med hul i taget på Rømø. I dag kalder de gården deres tredje barn, og de har genoplevet arbejdsglæden og forelskelsen i hinanden, efter de skiftede spor og blev vandrerhjems-værter.
Når Niels og jeg bliver gamle og sidder i hver sin gyngestol med et tæppe omkring os og hinanden i hånden, så tror jeg, det er det her, vi vil se tilbage på som en spændende og god del af vores liv.
Rikke Hobolt sidder i den gamle stue med fine hollandske fliser og almuemalede paneler på væggen på vandrerhjemmet Poppelgården på Rømø. Hun har lige serveret morgenmad til gæsterne. Alt er hjemmelavet og hjemmebagt med friske, lokale råvarer, og man mærker, at Rikke, 52 år, og hendes mand Niels Hobolt, 54 år, nyder at lave mad og tage sig kærligt af vandrerhjemmets gæster.
Parret færdes så let og naturligt i køkken og blandt gæster, at de færreste nok vil gætte, at begge indtil 2018 var karrieremennesker i hver sin chefstilling, der på ingen måde minder om det, de beskæftiger sig med i dag.
"Vi arbejdede altid dengang. 24 timer i døgnet. Og om søndagen sad vi og forhandlede med hver sin kalender: Hvis du tager til USA der, kan jeg så tage til Paris der? Arbejdsdagene bød på rigtig mange rejsedage om året, og vi nåede til den erkendelse, at vores hverdag ikke var sund for nogen af os. Vi tjente mange penge, men det var ikke afsavnet værd," siger Niels, og Rikke supplerer:
"Når man taler med ældre mennesker," fortæller de sjældent om deres arbejde. Det er ikke det, der har betydet mest. De snakker om de mennesker, de har mødt igennem livet.
I dag møder Rikke og Niels menneskene på Rømø. De lokale og de gæster, der kommer på deres vandrerhjem. Her står de selv for det hele. Renovering, indretning af værelser, booking, rengøring, madlavning og servicering af gæsterne, så alle føler sig velkomne, når de ankommer til den trelængede kommandørgård.
Og Rikke og Niels må gang på gang svare på det samme spørgsmål, når gæsterne undrende ser parret optræde i alle funktioner: "Arbejder I altid?" Svaret lyder: "Vi arbejder aldrig."
"Jamen det føles ikke som arbejde. Heller ikke når jeg går og skurer toiletter. Vi nyder det, og vi nyder at arbejde sammen," siger Rikke og tilføjer med et smil:
"Vores største angst var ikke økonomien, men om vores forhold kunne bære, at vi skulle arbejde og være sammen hele tiden. Det kan det. Det er ligesom, vi har genoplevet forelskelsen i hinanden."
Drømmen om et andet liv
Rikke Hobolt er uddannet sygeplejerske og havde en chefstilling hos Novo Nordisk, mens Niels var økonomiansvarlig i en stor, international IT-virksomhed. Parret har to voksne børn, og da drømmen om et andet liv begyndte at spire, så de først i retning af eksotiske vinslotte i Frankrig. I stedet blev det en lille, dansk ø med omkring 560 fastboende.
"Vi kom for at se på stedet en regnfuld decemberdag. Der var hul i taget, og vores forældre og børn var med. De var splittede og bekymrede, men stedet talte til os. Vi var begge fuldstændig forgabt i gården, og det er blevet vores tredje barn," siger Rikke.
Parret solgte det meste af deres jordiske gods for at flytte liv og arbejde til Rømø. Det 250 kvadratmeter stor hus i Sorø blev erstattet af 80 kvadratmeter bolig på Poppelgården. Her arbejder de i næsten døgndrift fra påske, til vandrerhjemmet lukker 1. november.
"Vi vil gerne give gæsterne det, vi selv sætter allermest pris på, nemlig personlig betjening og gode oplevelser. Alle skal føle sig velkomne her, og jeg bliver glad, når jeg kan mærke, at folk har et godt ophold. Vi oplever, at mange kommer igen," fortæller Niels.
"Ja, og når vores børn kommer på besøg, bliver de her længe og hjælper os. Det samme gør vores forældre. Men hvis vi troede, vi skulle sidde på terrassen og drikke hvidvin eller tage til stranden sammen, så er vi da blevet meget klogere. I dag kan vi godt grine lidt af, hvor naive vi var," siger Rikke.
Ingen vokseværk
Rikke og Niels Hobolt er blevet en aktiv del af øens lokalliv og dens foreninger. Øens historie interesserer dem, og når Rikke skal indrette de 25 værelser, gør hun sig umage med at finde ting med lokal tilknytning. Niels sidder i øens lokalråd, og Rikke underviser i yoga og har netop aftalt med præsten, at hun også skal lave et yogahold for mænd.
"Vi kunne sagtens vokse og lave stedet større. Vi kunne sætte hytter op og lave campingplads på den store grund, men det vil vi ikke. Vi slår os selv over fingrene for at være tro mod vores oprindelige idé og tage vare på hinanden," siger Niels.
"Ja, det er nok svært for nogle af de lokale at blive kloge på os, når vi ikke bare ønsker at udvide. Vi kan tjene flere penge og få flere turister, men det vil vi ikke. Vi vil have det gode liv, og den sidste krone er ikke vigtig for os," understreger Rikke Hobolt.
Når man spørger Rikke og Niels Hobolt, hvad der for dem er en god dag på Poppelgaarden, lyder svaret:
"Jamen, sådan føles det næsten hver dag," siger Niels, mens Rikke tilføjer:
"Ja, sådan er det. Men der er da også dage, hvor man har ondt i fødderne..."