Opbevaring

Sådan holder vi orden: Møbler med sjæl

Maria Toft holder af gamle møbler med sjæl og historie – og det kan man også se på hendes fine opbevaringsløsninger.

Slagterdisk i stuen

Find et stort, lidt råt møbel til opbevaring i din stue. Slagterbordet med bordplade i terrazzo har Maria købt hos Antik Fyn, spejlet er fra et loppemarked i Toulouse, og fotografiet er af hendes søn. Glasvase fra De Fire Årstider.

TILBUD: 4 numre af BoligLiv + Kropspleje fra Tromborg

Gammelt skab

Vis dine ting frem i et vitrineskab – du behøver ikke at tørre støv af så tit, når tingene er bag glaslåger. Skabet er fra Stentebjerg Antik. Den store krukke er fra Rabens Saloner.

IDE

Stil små krukker og æsker på dit skrivebord for at holde styr på alt kontorgrejet.

Kasser til sko

Patinerede kasser i træ, f.eks. som disse æblekasser, er perfekte til at stille sko i og på. De er købt på dba.dk. Gardinet har Maria selv syet af Liberty-stof fra Tout Petit, og tapetet er fra Retro Villa.

Vis billederne frem

Udstil dine billeder i stedet for at gemme dem væk i et album. Maria har fået lavet en opslagstavle af en ramme og Liberty-stof fra Tout Petit. Skrivebordet er fundet hos De Fire Årstider, lysestagen er fra Wiingaard Boheme Interieur, og æsken er fra Daisy Copenhagen.

Marias 3 bedste tips

1. Tænk på opbevaring som noget hyggeligt, og vælg smukke møbler, kurve og kasser, du holder af at se på.

2. Se op! Har du uudnyttet plads på et skab, så stil store kurve op på skabet. De pynter og giver opbevaring på samme tid.

3. Gå efter gennemsigtige skokasser, f.eks. fra Nomess. Så an du let finde de sko, du leder efter i bunden af dit klædeskab.

► SE OGSÅ: Sådan holder vi orden: Opbevaring med ro på

► SE OGSÅ: Sådan holder vi orden: Skæve fund & bøger

► SE OGSÅ: 11 tips til dit bryggers og vaskerum