Marker konfirmationen med et tilbageblik
Skal du til konfirmation og mangler en idé til en sangskjuler, kommer her en nem idé med et lille tilbageblik.
Sangskjuler til konfirmation
Konfirmationssangen er trykt på bagsiden af en kopieret avisforside. Avisen er fra den dag, konfirmanden blev født, og alle nyhederne er således 13-14 år gamle. Det er også sjovt for konfirmanden at se, hvad der skete den dag, hun/han blev født, og det giver altid stof til snak. Kopier forsiden i det ønskede antal eksemplarer, og print sangen ud på avissidens bagside.