Vitrineskabe

Vitrineskabet: En retro-klassiker hitter igen

Det klassiske vitrineskab er lige nu overalt på Instagram og Pinterest - og med god grund, for skabet er både pænt og praktisk, og så kan det males i alskens farver både uden på og indeni, så det passer lige netop til dit hjem.

Et hjem skal gerne afspejle, hvem der bor i det, og du kan gøre din indretning endnu mere personlig ved at udstille dine yndlingsfund i et fint vitrineskab.

Vi er gået på jagt på instagram og har fundet 18 skønne vitrineskabe, som du kan lade dig inspirere af:

Vitrineskab med kontrastfarve

Det klassiske vitrineskab får et helt nyt og anderledes udtryk, når det bliver malet indeni i en kontrastfarve, som her hos instagram-profilerne @femte.til.venstre, @tinnekierhome, og @alekmodin.

Vitrineskab med farvet yderside

Du kan også vælge at opbevare dine skatte i et vitrineskab, hvor ydersiden er malet i en smuk farve, som her hos instagram-profilerne @hus.fra.1929, @idaholdersen og @_linelykke_.

Fuldmalet vitrineskab

Hos @mieborup, @gen_brugslykke og @ida_ryden har de givet vitrineskabene deres helt eget unikke særpræg ved at male hele skabet i samme farve - både indvendigt og udvendigt!

Sådan skaber du harmoni i vitrineskabet

  1. Brug skabet som udstillingsvindue for dine samlinger af alt fra hverdagsporcelæn og vaser til bøger og nips. Dt skal ikke være for overfyldt, så husk at have lidt afstand mellem tingene. 
  2. Tænk over farver og højde, præcis som når du laver stilleben uden for skabet. Hvis du holder dig til få farver i samme skala, skaber det et mere harmonisk udtryk.
  3. Sæt gerne grønne planter ind i skabet for at skabe liv og blikfang. Kaktusser og sukkulenter er gode, for de skal ikke vandes så tit.
  4. Oplys dine samlinger ved at lægge en lyskæde ind i skabet, eller trække en ledning ind bagfra og have en lampe stående på en hylde.