Broderet bogmærke
Undgå de mange æseløre i bøgerne og brodér en fint bogmærke med korssting.
Broderet med korssting.
Færdigt mål: Ca. 12,5 x 3 cm.
Materialer: Stof: Ubleget hørlærred med 10 tråde pr. cm.
Garn: DMC 117-broderigarn, der broderes korssting med 2 deltråde i nålen over 2 x 2 tråde i stoffet. Materialerne er fra O. Oehlenschlägers Eftf.
Andet: Vlieseline eller strygelærred.
Klippemål: Et stykke hørlærred på ca. 20 x 10 cm.
Vejledning: Find midten af stof og diagram. Begynd broderiet her, eller tæl ud herfra. Der skal sys 4 felter.
Montering: Pres det færdige arbejde fra vrangsiden med et fugtigt klæde over. Stryg vlieseline på broderiets bagside. Bøj om i korsstingskanten i siderne. Bøj det yderste lag på bagsiden lidt om, og sy det fast. Træk frynser ud på de korte sider, og klip dem i ønsket længde.
Hent mønsteret til bogmærket her