Strik selv: Flot stribet damebluse fra Hendes Verden

Strik selv: Flot stribet damebluse

Et enkelt mønster med stor grafisk effekt.

**STRIBET DAMEBLUSE

Str.: S (M) L.

Brystvidde: 95 (100) 104 cm.

Hel længde: 70 (73) 75 cm.

Garn: Algodon, 2 (2) 3 ngl rød (fv 47) og 2 (2) 3 ngl abrikos (fv 48) fra Wilfert’s, tlf. 33 22 54 90.

Kvalitet: 100 % bomuld. 100 g = ca. 275 meter.

Pinde: rundp nr. 3,5 (80 cm).

Strikkefasthed: 22 m og 30 p = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Ryg: Slå 124 (130) 136 m op med bundfarven rød, og strik 2 p ret. Fortsæt nu i glat med striber skiftevis 2 p rød og 2 p abrikos, og strik således: 1. p: 2 r, slå om, 58 (61) 64 r, 2 r sm, tag 1 m løs af, og sæt den drejet tilbage på p, strik 2 m r sm, 58 (61) 64 ret, slå om, 2 r. 2 p: Alle m strikkes vrang. Disse to pinde gentages arb igennem. Strik yderligere 6 p lige op, som 1. og 2. p, og når der er strikket 8 p, tages 1 m ind i hver side inden for omslagene, på hver 4. p i alt 6 gange. Strik 10 (14) 16 p. lige op. Tag nu 1 m ud i hver side inden for omslagene, på hver 8. p i alt 6 gange. Der er nu 124 (130) 136 m på p igen. Sæt arb på en maskeholder.

Forstykke: Strikkes magen til ryggen.

Ærmer: Slå 88 (94) 100 m op med bundfarven rød, og strik 2 p ret. Fortsæt nu i glat med p 1 og 2 og farvestriber som på ryg og forstykke. Strik 6 (10) 14 p lige op. Tag 1 m ind i hver side, inden for omslagene, på hver 4. p i alt 4 gange. Derefter tages 1 m ud i hver side, inden for omslagene, på hver 6. p i alt 4 gange. Der er nu 88 (94) 100 m på p. Sæt arb på en maskeholder, og strik et ærme magen til. Nu samles alle delene på samme rundp, og der strikkes raglanindt således: Fortsæt som hidtil med omslag og sammenstrikninger på midten af delene, men tag ind i hver side af ærmer, forstykke og rygdel inden for omslagene, på hver 2. omg i alt 21 (23) 25 gange. Der er nu 256 (264) 272 m på p. Fortsæt indt, men i stedet for 2 m strikkes nu 3 m sm på midten, skiftevis på ærmerne og kropsdelen hver 2. gang, så der i alt tages 12 m ind på en indt-omg. Tag ind, til der er 136 (144) 152 m på omg. Hvis halsen ønskes mere åben, kan de sidste 2 indt-omg udelades. Afslut med 2 omg vrang, og luk

af i vrang.

Montering: Sy ærme- og sidesømmene sammen fra retsiden med madrassting.

Hendes Verden nr. 35/2006

► SE OGSÅ:  Smuk meleret bluse 

► SE OGSÅ:  Strik selv: Stribet bluse

► SE OGSÅ:  Strik selv: Gul bluse med snoninger