Skøn kaffehætte
Kom godt i gang med sæsons udeliv - nu, hvor planterne vælter frem helt af sig selv, er det tid til at indrette terrassen med nye hjemme syede ting, der gør hyggekrogen sød, blød og feminin.
**
KAFFEHÆTTE
Færdigt mål: 26 x 32 cm.
Materialer: Diverse rester af bomuldsstof, her fra Panduro Hobby • Evt. en gammel dug med broderier • Pladevat.
Vejledning: Til yderhætten klippes følgende: 1 stk. A på 12 x 34 cm, 1 stk. B på 18 x 16 cm, 1 stk. C på 18 x 20 cm, 1 stk. D på 28 x 10 cm og 1 stk. E på 28 x 26 cm. Til foer klippes 2 stk. på 28 x 34 cm, alle klippemål er inkl. 1 cm til søm. Klip desuden 2 stk. pladevat på 26 x 32 cm til mellemfoer. Sy yderhætten sammen: Sy B og C (= broderi) sammen. Sy A til på venstre side = forsidestykke. Sy nu D og E sammen = bagsidestykke, og sy efterfølgende de 2 stykker sammen langs sider og øverste kant.
Sy foerhætten sammen, ret mod ret, langs sider og øverste kant. Kast de 2 stk. pladevat/mellemfoer sammen langs sider og øverste kant. Sy nu yder- og foerhætten sammen, ret mod ret, langs nederste kant, men lad en vendeåbning stå. Vend retten ud, læg mellemfoeret ind i yderhætten og sy åbningen til med små sting i hånden. Pres tilsidst foerhætten op i yderhætten.
Hendes Verden nr. 21/2013
► SE OGSÅ: Broder en kaffehætte i 3D
► SE OGSÅ: Sy selv: Tehætte syet i lange baner
► SE OGSÅ: Kaffehætte og notesbog med snorequilt