Sød strikket trøje med lysegrøn kant til Baby Born dukke
Yndig og forårsfin trøje til Baby Born dukken.
Str.:
Baby born.
Garn:
Mandarin Medi, 1 ngl lyserød (fv 4301) fra Sandnes Garn.
Kvalitet:
100 % bomuld. 50 g = 135 meter.
Pinde:
Nr. 3½.
Strikkefasthed:
22 m og 36 p i strukturstrik på p nr. 3½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør:
En rest limefarvet garn til kanter samt 4 små knapper.
Udtagning:
Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Strukturmønster:
1. p: * 1 r, 1 vr *, gent fra * til * p hen, slut med 1 r. 2. p: Strik r over r og vr over vr. 3. p: r. 4. p: r. Gent disse 4 p arb igennem.
Ryg:
Slå 39 m op på p nr. 3½, og strik 3 p r. Fortsæt i strukturmønster, til arb måler 16 cm. Luk lige af.
Forstykker:
Slå 19 m op på p nr. 3½, og strik som ryggen, til arb måler 12 cm. Luk til hals i den ene side af arb for 7 m. Luk yderligere i halssiden på hver 2. p for 3, 1 m. Når arb måler som ryggen, lukkes lige af. Strik et forstykke magen til, men luk af til hals i den modsatte side.
Ærmer:
Slå 25 m op på p nr. 4½, og strik som ryggen, til arb måler 5 cm. Tag 1 m ud i hver side (se Udtagning). Gent denne udt efter 6 p (= 29 m). Strik de nye m med i strukturmønsteret efterhånden. Når arb måler 11 cm, lukkes lige af. Strik et ærme magen til.
Montering:
Sy skuldersømmene. Med p nr. 3½ og en rest limefarvet garn samles ca. 57 m op langs halskanten. Strik 2 p r. Luk af i r fra vr-siden. Venstre forkant: Saml 32 m op med lime på p nr. 3½ langs kanten. Strik 2 p r. Luk af i r fra vr-siden. Højre forkant: Saml op, og strik som venstre forkant, idet der på 1. p strikkes knaphuller ind således: 2 r, * luk 1 m af, 8 r *, gent fra * til * i alt 3 gange, luk 1 m af, 2 r. Strik 1 p r, hvor der samtidig slås 1 ny m op over hver af de aflukkede m. Luk af i r fra vr-siden. Sy ærmerne til. Sy ærme- og sidesømmene. Sy knapperne i ud for knaphullerne.
Find nærmeste forhandler hos:
Sandnes Garn, tlf. 80 20 25 88.
Opskriften er fra Hjemmet nr. 17/2014
SE OGSÅ: Kattekostume til Baby Born dukken
SE OGSÅ: Natkjole til Baby Born
SE OGSÅ: Hæklet jakke og hat til Baby Born