Strik en laksefarvet bluse med hulmønster
Strik i et snuptag.
Laksefarvet bluse med hulmønster
Størrelse: S (M) L (XL).
Overvidde: 96 (102) 108 (114) cm.
Hel længde: 58 (60) 62 (64) cm.
Materiale: Kos og Silk Mohair. Kos, 5 (6) 6 (7) ngl fv 3524 laks. Silk Mohair, 3 (3) 3 (3) ngl fv 4217 laks fra Sandnes, sandnesgarn.no.
Kvalitet: Kos, 62% baby alpaka, 9% uld og 29% nylon. 50 g = 150 m. Silk Mohair, 60% mohair, 15% uld og 25% silke. 50 g = 280 m.
Pinde: nr. 5½ og 6½.
Strikkefasthed: 12 m x 19 p på p nr. 6½ med 1 tråd i hver kvalitet i glat = 10 x 10 cm.
Hele arbejdet strikkes med dobbelt tråd, 1 tråd i hver kvalitet.
Ryg: Slå 79 (83) 87 (91) m op på p nr. 5½. Strik rib (1 r, 1 vr), til ribkanten måler 5 (5) 6 (6) cm, slut med vr-s p. Skift til p nr. 6½. Strik 1 p r (fra vr-s), hvor der samtidig tages 20 m (gælder alle str.) jævnt fordelt ind til 59 (63) 67 (71) m. Fortsæt med omvendt glat over de yderste 6 (8) 10 (12) m i hver side af arb og hulmønster efter diagrammet over de midterste 47 m (gælder alle str.). Strik lige op, til arb måler 58 (60) 62 (64) cm. Luk alle m løst af.
Forstykke: Slå op, og strik som ryggen, til arb måler 50 (52) 54 (56) cm. På næste p lukkes for de midterste 15 (15) 17 (17) m, og hver side strikkes færdig for sig. Luk yderligere i halssiden på hver 2. p for 2 m og 2 x 1 m. Strik lige op, til arb måler som ryggen. Luk løst af.
Ærme: Slå 31 (31) (33) 33 m op på p nr. 5½. Strik rib (1 r, 1 vr), til manchetten måler 5 (5) 6 (6) cm, slut med vr-s p. Skift til p nr. 6½. Strik 1 p r (fra vr-s), hvor der samtidig tages jævnt fordelt ud til 43 (45) 47 (49) m. Strik omvendt glat over de yderste 14 (15) 16 (17) m i hver side af arb og hulmønster efter diagrammet over de midterste 15 m (gælder alle str.). Strik lige op, til arb måler 44 (44) 45 (45) cm. Luk løst af. Strik et ærme magen til.
Montering: Sy den ene skulder sammen. Med p nr. 5½ samles 71 (73) 75 (77) m op langs halskanten. Strik 5 (5) 7 (7) p rib (1 r, 1 vr). Luk af i rib. Sy den anden skulder og halskanten sammen. Sy ærmerne til. Sy ærme- og sidesømmene. Damp arb forsigtigt.
Hendes Verden nr. 50/2018