Strik selv: Smuk bluse med snydesnoninger
Strik den enkle bluse med fine detaljer.
Modellens overvidde: Ca. 108 (113) 118 (123) cm.
Modellens længde målt fra skulderen: Ca. 61 (63) 64 (65) cm.
Garn: 2-trådet mohair, 5 (5) 6 (6) ngl fv 2033 og brushed lace, 4 (4) 5 (5) ngl fv 3033 fra Mohair by Canard.
Kvalitet: 2-trådet Mohair: 75% mohair og 25 % merino. 50 g = ca. 175 m. Brushed Lace: 72% kid mohair og 28% mulberry silk. 25 g = ca. 210 m.
Pinde: Rundp nr. 3 og 4 (40 og 80 cm). Strømpep nr. 3, eller brug magic loop.
Tilbehør: 8 maskemarkører.
Strikkefasthed: Ca. 20,5 m x 27 p = 10 x 10 cm på p 4 strikket i glatstrikning.
Bemærk: Blusen er strikket oppefra og ned med vendep i nakken. Der strikkes med begge kvaliteter. Raglanm strikkes med falske snoninger.
Højre udtagning (hø udt): Saml lænken op mellem 2 m ved at stikke venstre p bagfra under lænken og strik den r.
Venstre udtagning (ve udt): Saml lænken op mellem 2 m ved at stikke venstre p forfra under lænken og strik den dr r.
German Short Row: Hold tråden ind mod dig selv, træk tråden op bag om p og træk så der ligesom dannes en dobbelt m. På næste p strikkes denne dobbelte m vr eller r alt efter, hvor på arbejdet du er. Der vendes 2 m efter den dobbelte m på hver p.
Falske snoninger (raglanm): 1. omg: 2 vr, 3 r, 2 vr. 2. omg: 2 vr, 1 r løs af, 2 r, træk den løse m over, 2 vr. 3. omg: 2 vr, 1 r, slå om, 1 r, 2 vr. 4. omg: 2 vr, 3 r, 2 vr. Gentag disse 4 omg.
Når der strikkes frem og tilbage strikkes p 1: 2 r, 3 vr og 2 r og p 3: strikkes 2 r, 1 vr, slå om, 1 vr og 2 r.
Slå 152 (158) 168 (174) m op på rundp nr. 4. Saml omg og sæt maskemarkører ind på flg. måde: Sæt 1 start markør, strik 7 raglanm med mønster, sæt 1 markør, strik 22 (22) 24 (24) r (ærme), sæt 1 markør, strik 7 raglanm med mønster, sæt 1 markør, strik 40 (43) 46 (49) r (ryg), sæt 1 markør, strik 7 raglanm med mønster, sæt 1 markør, strik 22 (22) 24 (24) r (ærme), sæt 1 markør, strik 7 raglanm med mønster, sæt 1 markør, strik 40 (43) 46 (49) r (forstykke).
Der fortsættes med vendem på flg. måde:
1. p: Strik en hø udt, strik raglanm, strik en ve udt, strik r over ærmem, strik en hø udt, strik raglanm, strik en ve udt, strik r over ryggens m, strik en hø udt, strik raglanm, strik en ve udt, strik r over ærmem, strik en hø udt, strik raglam, strik en ve udt, strik 2 r fra forstykket. Vend (German Short Rows).
2. p: Strik vr tilbage over alle m, undtagen raglanm der strikkes i mønster. Strik 3 vr fra forstykket. Vend. Fortsæt efter samme princip med raglanud og vendestrik, idet der vendes på hver p 2 m længere ind mod midten af forstykket indtil alle m på forstykket er strikket og der ligesom er dannet en Vudskæring.
Fortsæt med at strikke rundt samtidig med at der tages ud til raglanm på hver anden omg til der er 94 (99) 104 (109) m på ryg og forstykke og 76 (78) 82 (84) på hvert ærme. Raglanm er ikke talt med.
Nu deles arb på flg. måde: Strik raglanm, sæt ærmem til at hvile, slå 3 (3) 3 (3) nye m op under ærmegabet, strik raglanm, strik ryggens m, strik raglanm, sæt ærmem til at hvile, slå 3 (3) 3 (3) nye m op under ærmegabet, strik raglanm og strik forstykkets m. Der er nu 222 (232) 242 (252) m på omg. Fortsæt med at strikke glatstrikning, dog forsættes de falske snoninger ned langs siden (der er 3 snoninger). Fortsæt til arb måler 29 (30) 31 (32) cm under ærmegabet, eller ønsket længde. På sidste omg tag ind til 90 (95) 100 (105) m mellem de falske snoninger på ryggen og forstykket. Skift til rundp nr. 3 og fortsæt med falske snoninger over alle m. Strik i alt 6 falske snoninger, slut med omg 4. Luk af som m viser.
Ærmer: Sæt de hvilende m på en rundp nr. 4 og strik 4 (4) 4 (4) m op under ærmegabet. Der er nu 80 (82) 86 (88) m på omg. Strik 12 (12) 14 (14) omg glatstrikning. På sidste omg tages ind til 70 (70) 75 (75) m. Skift til p nr. 3 og strik 2 falske snoninger, slut med omg 4. Luk af som m viser.
Halskant: Start på venstre side af ryggen. Strik 38 (38) 43 (43) m op langs nakken på p nr. 4, strik 7 m op langs raglanm, strik 18 (18) 23 (23) m op langs ærmet, strik 7 m op langs raglanm, strik 18 (23) 23 (23) m op langs venstre forstykke, sæt 1 markør, strik 2 m op (bunden af V-udskæringen), sæt 1 markør, strik 18 (23) 23 (23) m op langs højre forstykke, strik 7 m op langs raglanm, strik 18 (18) 23 (23) m op langs ærmet, strik 7 m op langs raglanm. Strik 2 falske snoninger. Tag ind på hver side af markørerne på hver omg på flg. måde: Strik til 2 m før markeringen, strik 2 dr r sm, strik de 2 midterm r, strik 2 r sm. Slut med omg 4. Luk af som m viser.