Garn: Malou Light, 6 (7) ngl sand (fv 0022) fra Lang Yarns.
Kvalitet: 72 % babyalpaka/16 % polyamid/12 % uld. 50 g = ca. 190 meter.
Pinde: Nr. 5 og 5½ samt rundp nr. 5 (40 og 80 cm).
Strikkefasthed: 16 m x 30 p i mønster = 10 x 10 cm på p nr. 5½. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Mønster: Tværriller: 1., 5. og 6. p: r. 2., 3. og 4. p: vr. Gent p 1-6.
Tilbehør: 4 knapper.
Ryg: Slå 99 (115) m op på p nr. 5, strik 5 cm rib 1 vr, (1 r, 1 vr). Skift til p nr. 5½ og mønster (se Mønster), strik lige op, til arb måler 58 (60) cm, og luk af for skulder for 16 x 2 (14 x 2, 3 x 3) m i hver side på hver 2. p. Samtidig, når arb måler 66 (69) cm, lukkes de midterste 29 (35) m af for halsudskæring, og i hver side lukkes endnu 1 x 2 og 1 x 1 m af på hver 2. p for hals.
Annonse
Forstykke: Strik som ryg indtil halsudskæring, når arb måler 59 (62) cm, lukkes de midterste 15 (21) m af, og i hver side lukkes endnu 1 x 3, 1 x 2, 3 x 1 m af på hver 2. p, herefter lukkes på hver 4. p endnu 2 x 1 m af. Strik skulder som på ryggen.
Montering: Sy skuldersømmene.
Lukningsbort: Tag med rundp ca. 120 (126) m op på sidekanten af forstykke, ryg og i midt-m (skuldersøm) = 241 (253) m. Strik i rib (1 r, 1 vr), strik i borten på forstykket 2 knaphuller i hver side på følgende måde: Fra kanten forneden strik 30 m, luk de følgende 3 m af uden at strikke dem, og slå straks 3 nye m op, strik 30 m, og lav et knaphul mere. Strik p ud. Luk alle m løst af ved 4 cm bort.
Halsbort: Tag ca. 94 (106) m op med rundp (ryggen 36 (42) m, forstykket 58 (64 m)). Strik rundt i rib (1 r, 1 vr). Luk alle m løst af, når kraven måler 24 cm. Sy knapper i.
TIP
Forlæng opskriften, hvis du vil bruge den som kjole – husk, at det øger garnforbruget