Bloomers baby gratis mønster

Sy selv: Gratis mønster til bloomers til baby

Gratis mønster til søde bloomers babybukser i str. 62, 68, 74 og 80.

Gratis mønster til bloomers til baby

Størrelse: 62, 68, 74, 80.

Materialer:

  • 45 cm let bomuld
  • 50 cm bukseelastik
  • 50 cm elastik 1 cm bred

Materialer fra metermeter.dk

Klip og sy med 1 cm sømrum, og pres alle sømme undervejs. Klip 2 x bloomers til fold. Klip 2 stk. 40 cm lange skråstrimler 3 cm brede. Sy bukserne sammen ret mod ret langs sidesømmene og ved skridtsømmen, og zigzag over trævlekanterne. Sy skråbåndsstrimmelen ret mod ret langs buksebens-åbningen, start med et lille ombuk på båndet så du får en fin afslutning. Fold kanten på strimlen 1 cm mod vrangen, og pres ombukket. Fold båndet ind i bukserne, og stik det fast så tæt på kanten som muligt – lad en åbning stå til at trække elastik igennem.

Gentag arbejdsgangen på det modsatte ben. Fold kanten ved taljen 1 cm mod vrangen, og pres den på plads. Fold endnu en gang 2 cm

mod vrangen, og stik ombukket fast så tæt på kanten som muligt – lad en åbning stå til at trække elastik igennem. Sy en pyntstikning langs den øverste kant 0,7 cm inde. Træk elastik igennem løbegangen, og juster målet så det passer barnets taljemål (39-42 cm), og sy åbningen til. Gentag arbejdsgangen ved benene, her er elastik-målet 24-28 cm.

Print mønsteret ud i den rette størrelse, klip mønsterdelene ud, og tape delene sammen, som angivet på mønsteret (gælder ikke for str. 62, som kan være på ét ark).

Bloomers str. 62

Bloomers str. 68

Bloomers str. 74

Bloomers str. 80

Hendes Verden tillæg ' Alt til baby' nr. 11/2017

Tip

Bloomers er fine både til stømpebukser og til bare ben, gør dem mere pigede eller drengede med farvevalg.