Tæppe: Tæppet består af 6 glatstrikkede baner med 9 tern i hver.
Bane 1: Slå 30 m op, og strik 34 p i hver af følgende farver: lyserød, brun, lyseblå, lysegul, orange, grøn, lyserød, brun, lyseblå, og luk løst af. Strik bane 2-6 på samme måde.
Montering: Sy banerne sammen, og broder bogstaverne med maskesting. I de brune tern broderes med lyserød og i de øvrige med brun. Hækl fm i brun eller ønsket farve hele vejen rundt langs kanten.
Klods: Slå 30 m op med lyserød, og strik glatstrik 34 p i hver af følgende farver: lyserød, brun, lyseblå og lysegul. Luk løst af. Strik 30 m op med grøn fra retsiden langs den ene blå kant, strik 34 p glat, og luk løst af. Strik 30 m op med orange fra retsiden langs den anden blå kant, strik 34 p glat, og luk løst af. Sy siderne sammen, og inden der sys helt sammen, fyldes klodsen ud med engangsklude, der er klippet i mål 11 x 11 cm. Broder evt. også bogstaver på klodsens felter.