Viskestykke med Madam Blå broderi
Viskestykket er købt med aidabort, så det eneste, du skal gøre, er at sy de to små kaffekander.
Der broderes med korssting på viskestykkets aidabort.
Mål: 70 x 50 cm.
Materialer: Viskestykke med aidabort fra Permin • DMC 117-broderigarn i lys blå nr. 809, blå nr. 796 og gul nr. 745.
Vejledning: Der broderes korssting og stikkesting med 2 deltråde i nålen over 1 tråd i stoffet.
Find midten af aidaborten. Tæl 5 tråde ud til hver side, og broder to spejlvendte kaffekander her (så der bliver 11 tråde imellem de to kander). Pres arbejdet fra vrangen.
Klik her for at se diagrammet til viskestykket