Avocado-agurke-suppe med sprødstegt tortilla
(4 pers.)
Ingredienser
- ½ agurk
- 2 spsk. løg i små tern
- 1 fed hvidløg
- ½ grøn chili
- 2 tomater, gerne gule
- ½ grøn peber
- 3 avocadoer
- 4 dl koldt vand
- salt, peber
- 2 hvedemelstortillaer (medium)
- olie til stegning
- Pynt:
- tomat- og agurketern samt persille
- Skær agurken igennem på langs, og fjern kernerne. Skær agurken i mindre stykker, og kom dem i en foodprocessor. Skær løg, hvidløg, chili, tomater og peberfrugt i mindre stykker, og kom det i. Blend det sammen. Tilsæt avokadokød og vand, og blend igen, til suppen er jævn. Smag til med salt og peber. Stil suppen i køleskabet et par timer.
- Skær tortillaerne i meget fine strimler, og fordel dem på bagepapir. Bag dem i ovnen ved 200 gr. i ca. 10 min. Afkøl dem. Varm 1 cm olie op i en gryde, og frituresteg tortillastrimlerne, til de er gyldne. Tag dem op med en hulske, og afdryp på køkkenrulle. Server suppen med de sprøde tortillastimler på toppen og pyntet med tomat- og agurketern samt persille.