Blackout cake
Denne drøm af en chokoladekage stammer fra Brooklyn i New York
(8-10 pers.)
Ingredienser
- Fyld:
- 3 dl vand
- 2 spsk. kakaopulver
- 2 dl sukker
- 150 g hakket mørk chokolade, ca. 60 % kakao
- 2½ spsk. majsstivelse
- 2 spsk. koldt vand
- 4 spsk. smør
- korn af 1 vaniljestang el. 1 tsk. vaniljesukker
- Kagen:
- 2 dl mælk
- 50 g mørk chokolade
- 1 dl kakaopulver
- 300 g hvedemel
- 1½ tsk. bagepulver
- 250 g smør
- 200 g sukker
- 4 store æg
- korn af 2 vaniljestænger el. 2 tsk. vaniljesukker
- Frosting:
- 150 g smør
- 350 g mørk chokolade, ca. 60 % kakao
- 1 dl vand
- 1 spsk. lys sirup
- korn af 1 vaniljestang el. 1 tsk. vaniljesukker
- Tilbehør:
- 300 g hindbær og flødeskum
- Fyld: Kog vandet op i en gryde, og tilsæt kakaopulver, sukker og chokolade. Rør, til sukker og chokolade er smeltet. Udrør majsstivelsen i vandet, og rør det i. Kog op ca. 1 min. under omrøring. Tag gryden fra varmen, og rør smør og vanilje i. Kom det i en skål, dæk den til med husholdningsplastfilm, og stil den i køleskabet.
- Kagebundene:Tænd ovnen på 180 gr. For 2 springforme (22 cm i diameter) med bagepapir. Kog mælken op i en gryde. Tag gryden fra varmen, og rør chokolade og kakaopulver i, til chokoladen er smeltet. Sigt hvedemel og bagepulver i en skål. I en anden skål piskes smør og sukker, til det er cremet og luftigt. Pisk et æg i ad gangen. Rør chokolademassen i. Vend melblandingen i. Kom vanilje i. Hæld dejen i formene. Bag kagerne ca. 40 min. på midterste ovnribbe. Afkøl kagebundene, og flæk hver bund i 2 bunde, så du har 4 bunde i alt.
- Frosting: Smelt smør og chokolade over vandbad eller i mikroovn. Lad det køle lidt af. Kog 1 dl vand, og lad vandet køle af i 5 min. til det er lunkent. Tilsæt vand, sirup og vanilje til chokolademassen, og pisk det med en håndmikser til en luftig creme. Lad cremen hvile 30 min. tildækket i køleskab. Bliver frostingen for fast, kan du give den kort tid over vandbad, og piske den igennem igen.
- Læg kagen sammen: Læg en bund på et kagefad. Fordel en tredjedel af fyldet herpå. Gentag med 2 af de andre bunde, og læg til slut den sidste bund over. Smør frostingen over kagens top og sider. Stil kagen tildækket i køleskab 30 min. eller til næste dag. Pynt evt. kagen med hindbær og flødeskum. eller server det til.