Donuts med matcha-glasur
Prøv disse flotte og lækre donuts! Den japanske matcha te giver en lækker og smuk grøn glasur til de amerikanske favoritkager.
8 stk.
Ingredienser
- 250 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 2 tsk. stødt ingefær
- 3 spsk. sukker
- 25 g smeltet smør
- 1 æg
- 1 dl mælk
- 1 sammenpisket æg til pensling
- 5-6 spsk. mælk
- 1 spsk. matcha grøn te pulver (se her på siden)
- 1 tsk. vaniljesukker eller ekstrakt
- 300 g flormelis
- 25 g blødt smør
- lidt sigtet flormelis
Sådan gør du:
- Kom alle ingredienserne til dejen i en skål, og rør dem sammen. Dæk dejen til, og lad den hvile i køleskab ca. 30 min.
- Rul dejen ud, og udstik cirkler med et glas eller en rund udstikker (ca. 8 cm i diameter). Form et hul med fingrene, eller brug en udstikker.
- Stil kagerne på bagepapir på en bageplade. Pensl dem med sammenpisket æg. 4. Bag kagerne ca. 15 min. ved 200 gr.
- Afkøl, til de er lune.
- Kog mælk, matcha og vanilje op i en lille gryde, mens du pisker med et piskeris til tepulveret er opløst. Kom nu flormelis i en skål sammen med mælkeblandingen og smørret, og pisk det til glasur. Dyp hver donutstop i glasuren. Lad dem tørre ca. 15 min. inden servering.