Fladbrød salade nicoise

Fladbrød a la salade nicoise

Har du først bagt fladbrødene, er det nemt at diske op med denne klassiker toppet på de sprøde nybagte brød.

Fladbrød a la salade nicoise

Til 4 personer

Tid: ca. 25 min.

2 æg

200 g grønne bønner

200 g blandede salater

8 kogte kartofler

250 g små tomater

Sennepsdressing:

1 spsk. grovkornet dijonsennep

1 spsk. hvidvinseddike

1 tsk. flydende honning

½ dl olivenolie

2 dåser tun

1-2 spsk. kapers

50 g sorte oliven

1 bakke karse

friskkværnet peber

4 fladbrød

1. Kog æggene i ca. 10 min. og afkøl. Pil og skær dem i kvarter.

2. Nip bønnerne, og kog dem i letsaltet vand i 2 min. Afdryp og hæld koldt vand over. Skyl salaten, og slyng den tør. Skær kartoflerne i skiver. Skær tomaterne i kvarter.

3. Pisk ingredienserne til dressingen sammen, og vend den godt med salaten.

4. Anret salat med æg, kartofler, bønner og tomater. Afdryp tunen, og fordel den over salaten sammen med kapers og oliven. Drys karse over, og krydr med peber.

5. Fordel salaten på de lune fladbrød.