Rabarber

Hot rabarber-chili-gele

Smager godt til alt med ost og lette kødretter.

HOT RABARBER-CHILI-GELE

Tid: ca. 45 minutter + afkøling

(ca. 3 dl)

4 stilke rabarber

2 fed hvidløg

1 tsk. ingefær

1 tsk. grøn chili

1 tsk. rød chili

1 stængel citrongræs

1 tsk. blandede, hele, tørrede krydderier, f.eks. koriander, anisfrø, kanel, nellike

½ dl vand

1 dl æbleeddike

1 dl sukker

1 tsk. agar-agar

atamon

1. Rengør rabarberne, og skær dem i små stykker. Pil og hak hvidløg.

2. Hak ingefær, chili og citrongræs, og hæld det i en gryde med rabarber, hvidløg, krydderier, vand, eddike og sukker.

3. Kog det op, og lad det simre i 30 minutter. Si saften, og jævn med agar-agar.

4. Skold glassene, og skyl dem i atamon. Hæld geleen på glas, og stil dem koldt. Den kan holde op til et par uger i køleskab.

Agar-agar hvabehar?

Agar-agar er et vegetabilsk geleringsprodukt fremstillet af tang. Det er lige så let at arbejde med som husblas. De gelerede produkter stivner først, når de kommer i køleskab.

► SE OGSÅ: 6 lækre opskrifter med rabarber

► SE OGSÅ: 3 lækre opskrifter med blommer

► SE OGSÅ: 7 klassiske desserter