Super nemme mini-kiksekager
Super fine små kiksekager med det lækreste chokoladefyld. Kiksekagerne er meget nemme at lave og kræver ikke de store forberedelser. En oplagt ting at lave sammen med ungerne i køkkenet!
24 stk.
Ingredienser
- 12 firkantede vaniljekiks
- Chokoladefyld:
- 100 g mørk chokolade, ca. 60 % kakao
- 30 g lyse fudgekarameller eller ½ Daim-plade
- 1½ dl piskefløde
- 1 stor spsk. flydende honning
- 50 g smør
Sådan laver du mini-kiksekager
- Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Bring piskefløden i kog sammen med smuldrede karameller og honning. Hæld først lidt af den kogende fløde over chokoladen, og rør i midten med en gaffel. Tilsæt resten af flødeblandingen lidt ad gangen. Tilsæt smør i små stykker. Pisk gerne blandingen igennem med en stavblender.
- Lad blandingen stå og hvile 4-5 timer ved stuetemperatur – ikke i køleskab. Fordel blandingen mellem kiksene 2 og 2.
- Skær hver kiks i 4, så du får i alt 24 små bidder.
- Der bliver noget chokoladefyld tilovers, som du kan bruge f.eks. i pandekager eller på ristet brød.