Påskeæg med hård og blød nougat
Lad familien være med, når der skal laves påskeæg, det er så hyggeligt.
10-12 stk.
Ingredienser
- Hård nougat:
- 75 g mandler
- 1 dl sukker
- Desuden:
- 250 g god ren marcipan
- 50 g blød nougat
- 150 g mørk chokolade
- Pynt:
- lidt glasur og påskeglansbilleder
- Skold og smut mandlerne. Smelt sukkeret på en stålpande, til det er gyldent. Kom mandlerne på, og vend rundt. Fordel det på bagepapir på en bageplade. Når det er afkølet, hakkes det med en stor kniv på et skærebræt.
- Ælt marcipanen med den hakkede hårde nougat. Lav 10-12 marcipanæg med fyld af blød nougat i midten. Stil dem tildækket i køleskabet en times tid på bagepapir.
- Hak chokoladen, og smelt to tredjedele af den i mikroovn eller over vandbad. Rør resten af chokoladen i. Dyp æggene i chokoladen, og lad det stivne på bagepapir. Sæt et glansbillede fast på hvert æg med lidt glasur rørt af flormelis og lidt vand.
9 skønne hjemmelavede påskeæg
-
Lav dit eget påskeæg
-
Påskeæg med pistacie og syltet ingefær
-
Påskeæg med hård og blød nougat
-
Hjemmelavede påskeæg med pistacie og orangenougat
-
Lav dine egne påskeæg med nougat og marcipan
-
Chokoladepåskeæg
-
Påskeæg med smag af hvid chokolade, brombær og lakrids
-
Nemme påskeæg med kokos, du hurtigt kan lave
-
Chokoladeæg med irish coffee