Pinjehorn fra Provence
De kan noget med pinjekerner i Sydeuropa. Prøv disse fantastiske horn, der minder om kransekage tilsat et strejf af lakridssmag fra anisfrøene.
Pinjehorn fra Provence
(Ca. 14 stk.)
250 g finthakkede mandler
250 g sukker
1 tsk. stødte anisfrø
3 æggehvider
100 g pinjekerner (usaltede pistacienødder kan også bruges)
1. Kør mandler, sukker, anisfrø og æggehvider i en foodprocessor til en fast og smidig dej.
2. Form dejen til små horn, ca. 3,5 cm lange og 2 cm tykke. Rul hornene i pinjekerner. Læg kagerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 160 grader i ca. 30 min., eller til hornene er tørre. Opbevar kagerne i en tætsluttende beholder, så kan de holde sig i flere måneder (som om de får lov til det).
► SE OGSÅ: Uimodståelig olivenoliekage
► SE OGSÅ: Lækker marmorkage
Annonse
► SE OGSÅ: Pull apart med limesukker og birkes