Sense opskrift dessert: Søde muffins

Sense opskrift dessert: Søde muffins

Her giver vi dig her sense opskriften på de lækre muffins, der er toppet med syltetøj og drysset med mandlelflager.

18 stk.

Ingredienser

  • Dej:
  • 175 g hvedemel
  • 75 g hvedeklid
  • 2 spsk. sukker
  • 3 tsk. bagepulver
  • 75 g smør
  • 1,5 dl minimælk
  • 2 æg
  • Fyld:
  • 1 dl syltetøj
  • Pynt:
  • 30 g mandelflager

Sådan gør du

  1. Bland mel, klid, sukker og bagepulver sammen.
  2. Smelt smørret og rør det sammen med mælk og æg. Rør væsken i melblandingen lidt efter lidt.
  3. Sæt dejen i 18 muffinforme med en ske.
  4. Lav en fordybning i hver og læg en klat syltetøj i.
  5. Hak mandlerne og drys dem på kagerne.
  6. Bag kagerne på næstnederste rille ved 200 grader i 15-20 minutter, til de er gennembagte.

Sense for hele familien

Fra Suzy Wengels bog "Sense for hele familien", Politikens Forlag, 250 kr. Her får du mange flere familievenlige opskrifter og masser af gode råd til, hvordan både du og din familie slipper af med de overflødige kilo.