Ægte sønderjysk kringle
Findes der noget bedre end et stykke nybagt kringle? Her får du opskriften på en klassisk sønderjysk kringle med lækkert fyld.
Stor kringle, ca. 10 personer
Total:2 timer
Ingredienser
- 350 g smør
- ca. 500 g hvedemel
- 25 g gær
- 2 spsk. sukker
- ½ tsk. salt
- 4 æg
- Fyld:
- 125 g smør
- 150 g sukker
- 100 g rosiner
- 50 g sukat (kan udelades)
- Desuden:
- 1 sammenpisket æg til pensling
- 4-5 spsk. perlesukker
- 50 g mandelflager eller hakkede mandler
Sådan bager du sønderjysk kringle:
- 1. Smuldr smørret i hvedemelet. Rør gær og sukker sammen, til det er flydende. Tilsæt det til melblandingen sammen med salt og æg. Ælt dejen sammen, til den er glat. Kom dejen i en skål. Lad den hæve tildækket ca. 1 time.
- 2. Rul dejen til en ca. ½ m lang pølse. Rul den flad, ca. 1 cm tyk. Form den lange pølse til en kringle. Læg kringlen på bagepapir på en bageplade.
- 3. Rør smør, sukker, rosiner og evt. sukat sammen. For- del fyldet oven på kringlen, og tryk det lidt ned i dejen. Lad kringlen efterhæve ca. 20 min. Pensl med æg, og drys med perlesukker og mandelflager. Bag kringlen ved 200 gr. ca. 25-30 min. på midterste ovnribbe.