Stegte nudler
Lav dem i en wok eller en dyb pande, og server i en autentisk ‘chinabox’. (Boksene fås bl.a. hos asiatiske supermarkeder – eller spørg din lokale kinagrill, om du må købe nogle stykker).
Stegte nudler
Til 4 personer
450 g nudler
300 g kyllingefilet i små strimler
smagsneutral olie
1 rød chili, fintsnittet
2 tsk. frisk ingefær, fintsnittet
1 lille bundt forårsløg
2 små bok choi
300 g tigerrejer med skal
4 æg
soja
en håndfuld frisk koriander og frisk thaibasilikum
1 lime og stærk chilisovs til servering
1. Kog nudlerne, og skyl dem under koldt vand. Stil dem til afdrypning i en sigte.
2. Steg kyllingen, til den er sprød, i lidt olie i en wok sammen med chili og ingefær, og sæt til side.
3. Snit forårsløg og bok choi. Steg begge dele med rejerne – de skal bare vendes hurtigt i lidt olie. Sæt til side.
4. Kom nudlerne på panden, og steg dem lidt. Læg kylling, rejer og grønsager ved.
5. Slå æggene ud på kanten af wokken eller panden, og vend rundt. Smag til med soja.
6. Kom de friske krydderurter i retten. Server med stærk chilisovs og lime.