Sticky ‘Upside down’ med æbler

Sticky ‘Upside down’ med æbler

For at lave Upside Down kagerne i portionsstørrelser, skal du bruge muffinforme i silikone. Har du ikke det, kan du bare bage kagen i en springform foret med bagepapir.

Sticky ‘Upside down’ med æbler

Tid: ca. 25 min. plus bagetid

(12 stk.)

200 g brun farin

100 g smør

4 æg

200 g hvedemel

2½ tsk. bagepulver

2 tsk. stødt kanel

Karamelæbler:

4 æbler

125 g brun farin

75 g smør

1 spsk. sirup

1. Tænd ovnen på 180 grader.

2. Pisk brun farin og smør cremet. Tilsæt æggene et ad gangen, mens der piskes. Bland hvedemel med bagepulver og kanel. Vend melblandingen i dejen.

3. Skær æblerne i kvarter, fjern kernehus og skær æblerne i små stykker.

4. Smelt brun farin, smør og sirup sammen i en lille gryde. Vend forsigtigt æblerne i karamellen, og lad dem simre et par minutter, til karamellen har lagt sig tæt omkring æblerne.

5. Fordel æbler og karamel i bunden af muffinformene. Hæld kagedejen over, og glat overfladen.

6. B ag kagerne i ca. 25 minutter. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages kagen lidt længere tid. Lad kagerne afkøle i formene i ca. 10 minutter, før

de forsigtigt vendes ud. Resten af karamellen, som ligger tilbage i formen, dryppes over kagen med en ske.

► SE OGSÅ: Sprød og lækker æblekage

► SE OGSÅ: Æble kanel doughuts

► SE OGSÅ: Æbletid: Strudelinspirerede ruller med æbler og mandler