Straciatella med dadler

Straciatella med dadler

Lækre dadler fyldt med marcipan og overtrukket med chokolade. Det er klassisk julekonfekt, når det er allerbedst!

(20 stk.)

Ingredienser

  • 25 tørrede stenfri dadler
  • 100 g ren rå marcipan
  • 2 tsk. usprøjtet appelsinskal
  • 1 spsk. appelsinsaft
  • 150 g mørk chokolade
  • 50 g hvid chokolade

Sådan laver du straciatella med dadler

  1. Ælt marcipanen med appelsinskal og -saft. Fyld det i dadlerne. Smelt den hakkede chokolade – mørk for sig og hvid for sig (se nederst).
  2. Dyp først dadlerne i den mørke chokolade, og læg dem på bagepapir.
  3. Fordel den hvide chokolade over i tilfældige mønstre med en teske.
  4. Lad dem størkne på bagepapir. 

SÅDAN SMELTER DU CHOKOLADE

 
 
  1. Hak chokoladen fint.
  2. Gem en tredjedel.
  3. Smelt resten af chokoladen over vandbad eller i mikroovn.
  4. Rør den sidste tredjedel af chokoladen i.
  5. Nu er chokoladen klar til overtræk.
  6. Lad den overtrukne konfekt størkne i et ikke for varmt rum uden træk eller ½-1 time i køleskab.
  7. Pak konfekten i en tætsluttende beholder, og opbevar den mørkt og køligt.