I de kolde vintermåneder er brandvarm kaffe det eneste rigtige, men når temperaturen stiger, skal kaffen være kold. Iskaffen har for alvor bidt sig fast i vores kaffevaner denne varme sommer, men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at købe iskaffen på cafeer og de populære to-go-steder rundt omkring.
Og så er det faktisk heller ikke nødvendigt – for du kan sagtens lave en lækker iskaffe derhjemme med en god espresso, lidt mælk og en håndfuld isterninger.
Her har vi samlet 5 skønne opskrifter og gode tip til den bedste hjemmelavede iskaffe:
Den klassiske iskaffe
En god espresso til iskaffe - f.eks. Nespresso Ispirazione Salentina eller en anden god kaffe
Isterninger
Koldt vand eller mælk
Sådan gør du:
Fyld et glas med isterninger og overhæld med den friskbryggede espresso. Top iskaffen med vand eller mælk. Så er der en kølig kaffenydelse til sommervarmen.
TIP:Vil du have en sødere iskaffe, så put lidt sukker eller sirup i den varme espresso, inden du hælder den over isterningerne.
Psssst... den fine shaker er fra Nespresso og koster 150 kr.
Iskaffe – shaken not stirred
Vil du have den helt rigtige cremede konsistens, så skal du shake din iskaffe i en shaker. Du skal bruge de samme ingredienser som til en almindelige iskaffe, men i stedet for at hælde det hele samme i et glas, skal du hælde det i en shaker eller i et stort syltetøjsglas. Sæt låget på og ryst godt. Hæld over i et højt glas og smid et sugerør i.
Annonse
TIP:Servér din iskaffe i et syltetøjsglas eller en mason jar – det giver kaffen et rustikt touch.
TIP:Vil du altid have en iskold kaffe lige ved hånden, så lav dine egne espresso-isterninger og have dem liggende i fryseren. Så kan du altid smide et par isterninger i et glas og hælde mælk over – og vupti, så har du en iskold iskaffe. Se vores opskrift her
Iskaffe som affogato
Affogato betyder faktisk druknet på italiensk. Det lyder drabeligt, men hentyder til noget rigtig dejligt - cremet vaniljeis, der "druknes" i varm espresso. Det må være verdens nemmeste og samtidig én af de mest sexede desserter.
Sådan laver du affogato:
Det skal du bruge:
En frisklavet espresso - f.eks. Nespresso Roma
God vaniljeis
En cappuccino kop
Annonse
Sådan gør du:
Put en flot kugle vaniljeis i cappuccinokoppen og overhæld med en frisklavet espresso - servér straks til dine heldige gæster.