Kristian Hindø-Lings: "Det er en tendens, som er nem at være med på"

I 1993 viste Marc Jacobs sin fremsynede grungekollektion for Perry Ellis på catwalken med slipdresses, beanier, veste, ternede skjorter, blomstrede kjoler og grove støvler. I 1994 udgav bandet Hole albummet Live Through This. Forsanger Courtney Love var klædt i babydoll- og slipkjoler i satin og udtværet rød læbestift. Rock’n’roll på absolut autentisk vis. I 1995 fik filmen Clueless premiere og slog igennem med ternede skoleuniformer, kjoler udenpå T-shirts og chokerhalskæder båret af skuespilleren Alicia Silverstone. Verdensklasse. I 1996 udgav Spice Girls deres første single Wannabe. I videoen dansede de rundt i stroptoppe, Adidas-bukser, mavebluser og glimmer og struttede af girlpower.

Det var dengang. Hvad nu?

I efteråret 2018 satte Marc Jacobs 26 af de originale styles fra sin grungekollektion i produktion igen, i anledning af dens 25-års jubilæum, med ordene: “The world needs grunge now more than ever,” og til sommer tager Spice Girls på reunion-turné. For 90’erne sætter igen deres aftryk på verden, også i det tøj, vi tager på til hverdag. Se selv efter. Levi’s 501 med lang og poset røv, satinkjoler med spaghettistropper, smadrede T-shirts med print, cykelshorts, neonfarver, kjoler med vidde, den alt for store blazer, nylontasker, vindjakker, gummisko og platformsandaler, for ikke at tale om træningsbukser og sweatshirts, der gør livet lidt lettere at bevæge sig rundt i. Det er på gadeplan og al respekt til folket, men ofte starter en trend på catwalken, hvorfra den når ud til alle os andre dødelige.

Her kan særligt én mand tage æren for 90’ernes genkomst. Demna Gvasalia, designeren bag Vetements og kreativ direktør hos Balenciaga. Jeg er ærlig talt træt af at stave hans navn. Ikke kun fordi konsonanterne forvirrer mig, men også fordi jeg har skrevet det et utal af gange de seneste par år.

Men det skal ikke ligge den georgianske designer til last, at han er en af vor tids største og mest hypede og har revolutioneret modeverdenen på linje med Christian Dior, Tom Ford og Alessandro Michele. Men hvor Guccis kreative direktør har skabt granny chic-looket, har Demna Gvasalia stået for det grimpæne med tydelige referencer til 90’erne. Det begyndte allerede i efteråret 2016 med hans første kollektion for Balenciaga. Den røde oversize dynejakke, der bare lige manglede en Salomon-rygsæk, og fald-ned-læderstøvlerne, der blot savnede en stonewashed denimnederdel for at fuldende 90’er-uniformen. Men det er netop det, der er med Demna Gvasalia. Det er jo ikke 90’erne. Det er nu, og designet er en opdateret, dekonstrueret og eksklusiv udgave af de gode gamle dage for 20 år siden.

– Demna Gvesalia er et sjovt eksempel. Han er en del af østblokgenerationen, der i den grad har sat sit præg på nutidens modebillede, og de dyrker netop den der lidt off smag og æstetik, der præger tiden og har sit afsæt i 90’erne, siger Chris Pedersen, tv-vært og modejournalist og aktuel med serien Mode og Sex med Lotte Freddie på DR K.

Siden er det fra Demna Gvasalias hånd blevet til sneakers, som ligner nogen, der har været til techno-rave hele natten og hættetrøjer med bandlogoer. Og mange af de andre store modehuse er redet med på 90’er-bølgen. Prada i stor stil med deres neon/nylon-fokus, Versace, som måske aldrig rigtig har sluppet sit tag i det sexglammede årti, der lovpriser klantern og korsetter, transparente skjorter og pytonlak, og Tommy Hilfiger med det karakteristiske blå-røde-hvide logo, der prægede duften Tommy Girl fra 1996, som netop er blevet relanceret. Hvis du sætter et hashtag foran tommygirl, vælter det frem med influencers på Instagram, der poser i jeans, bomberjakker, badedragter og overalls.

Hvorfor synes vi, at 90’erne er så spændende lige nu? 

– Jamen, det er en hel klassisk teori, at det look, der er chikt eller fremherskende i dine teenage- og ungdomsår, er det, du vender tilbage til, når du bliver ældre. Vi har en generation af formskabere og designere, som var unge i 90’erne, og som derfor kigger tilbage på den periode som værende cool, siger Chris Pedersen.

90’erne på hjemmebane

Men der er også en anden generation, dem under 25, som dyrker årtiet, udover os, der var sprøde i 90’erne, inden millennium fik os til at ryste i bukserne. Ville hele verdens computere og det der internet nu bryde sammen? Det ville ikke være godt, for det havde netop vist os, at bjerget rent faktisk kunne komme til os, at vi kunne få serveret hele verdens gode stil på en skærm, så vi ikke behøvede at rejse til alverdens metropoler for at dyrke undercover streetstyle og suge stilinspiration til os.

På hjemmebanen har vi Saks Potts. Designduoen bruger ivrigt løs af neon og satin, og særligt i deres kampagner ryster de tidligere tiders stilarter og sætter dem sammen i nye kombinationer, herunder en hel del 90’er-nostalgi. Og så er der det nye danske brand Icon Visions, der i den grad og til deres fordel har kigget i fortidens modearkiver. Vi taler meshkjoler med logo langs siden, nederdele med flammer og slidser næsten lige så lange som benene, der skal bære dem, og stroptoppe, der bliver holdt sammen af snoreværk i siderne. Design, som den britiske skuespiller Elizabeth Hurley med stor sandsynlighed ville have kigget misundeligt efter tilbage i 1994. Det var dengang, hun tog til premieren på filmen Fire bryllupper og en begravelse, som kæresten Hugh Grant medvirkede i, iført sort Versace-kjole holdt sammen af guldsikkerhedsnåle. They don’t make them like that anymore …

– Den lidt yngre generation af især kvinder har også blikket rettet mod 90’erne, og det tror jeg, et band som Spice Girls kan tage en del af æren for. Saks Potts og Mø er gode eksempler. De var små piger, da Spice Girls brød frem og definerede den moderne, unge og cool kvinde, der kunne selv. 90’er-looket er kodet med power, siger Chris Pedersen.

Der er ikke meget gå i ét med tapetet over 90’er-stilen i dag. Glem alt om #oldcelines lange kamelfarvede og marineblå linjer. Der er fuld skrue på farver, materialer og proportioner. Men det er alligevel med en del mere elegance, end det oprindelige årti bød på.

Hvad er det særlige ved 90’er-stilen anno 2019? 

– 90’erne var grimmere, mere tegneserieagtige, mere ekstreme. Moden var morsom fremfor elegant og mere hardcore i sit udtryk. Det interessante er, at stilen nu er mikset med skrædderkunst eller nye silhuetter. Saks Potts-dynejakker har en mere skulpturel silhuet, mens Balenciaga jo arbejder med couture-silhuetter eller luksus-skrædderkunst, men i 90’er-agtige materialer og farver. Prada bruger også mere chikke materialer og silhuetter. Sportswear møder Chanel-dragter. Det er en interessant sampling, der kombinerer koderne for god smag og luksus med elegance og pariserchik, siger Chris Pedersen.

Hvad er ellers interessant ved 90’er-moden for den yngre generation, som ikke selv var der dengang?

Jeg spørger modeoraklet Kristian Hindø-Lings, som er digital moderedaktør på Eurowoman og i øvrigt født i 1994, samme år som filminstruktøren Sofia Coppola tog til newyorker-fest i en drøm af en satinstropkjole, og modellen Tyra Banks festede løs i fiskenetkjole.

– Jeg elsker, at 90’ernes tøj er så hverdagsvenligt. En hættetrøje, et par brede jeans med plads til lårene eller cykelshorts med masser af lycra, der ikke strammer. Det er en tendens, som er nem at være med på, for de fleste har allerede nogle 90’er-agtige items i garderoben: en ternet skjorte, en stropkjole eller et par Dr. Martens, der helst skal se ud, som om de har trasket igennem otte festivaler.

Vi er tilbage ved sampling-scenariet.

– Mange 90’er-inspirerede typer klæder sig lige nu efter devisen: You go to the gym at 1 o’clock and have a party at 4. Så har de måske et par joggingbukser på, men også en glimmertop. Du ved ikke, om de er på vej til fitness eller fest, om de skal til udklædningsfest, eller om de mener det seriøst. Det er da skønt! Det er skønt, at der er en tendens, som tager lidt pis på det hele, siger Kristian Hindø-Lings.

Nostalgi og klimakrise

Nu er vi ikke alle født i 1994. Heller ikke Gannis kreative direktør Ditte Reffstrup. Hun har længe, faktisk i alt den tid hun har været designer, været inspireret af 90’erne, som er tydelige i Gannis ultra brede jeans og den nye sæsons stropkjoler og psykedeliske tie-dye.

Hvad fascinerer dig ved 90’er-stilen?

– 90’erne er en evig inspirationskilde for mig. Måske fordi det var mine teenageår og opstandelsen for britpop-kulturen. Jeg var i England i midten af 90’erne, og det gjorde et kæmpe indtryk. Det var en helt ny verden, der åbnede sig med bands som Pulp og Elastica og punkbevægelsen. Det var så vild en kontrast til mit simple liv i Hirtshals.

Hvorfor er 90’erne god stil?

– Fordi det er en blanding af så mange forskellige elementer, og alt er drevet af kontraster: blomsterprint og Dr. Martens, læbestift og grungetern. Englænderne havde en særlig evne til at samle det hele i én stor pærevælling.

Hvilke elementer er du særlig begejstret for?

– Jeg elsker 90’ernes bredde, baggy JNCO-denimlook.

Hvilke 90’er-personligheder kørte særlig god stil?

– Damon Albarn fra Blur. Var han ikke alles stilikon i 90’erne?

Der står 1983 på min dåbsattest, og derfor var jeg ligesom for ung og uerfaren i 90’erne til at dyrke nogen form for stil i barndomsbyen Esbjerg. Derfor er det godt, at Chris Pedersen findes. Jeg overlader den guidede tur ned ad memory lane til ham. Take it away, Chris.

Hvad kunne 90’er-stilen dengang?

– Jamen, den var sjov, farverig, ironisk og sexet. Individet og legesygen var i fokus. Jeg husker selv tiden i København, hvor vi gik på Le Kisch i skrappe farver, og min eks gik i Buffalos og altid havde en lille blå laktaske med fra Diesel. Vi tog til technoraves med vild makeup, og der var en generel lyst til at skille sig ud på egne præmisser, piger som drenge. Du kunne have lak på, uden det blev defineret som sexet, og jeg tror, at nutidens power og lyst til at klæde sig vildt for sin egen skyld har sine spor i 90’ernes ret vilde og farverige univers. Du kunne have plastiksmykker på til 50 kroner, Vivienne Westwood eller Diesel eller en second hand-dims fra 60’erne. Det var en meget legesyg periode, hvor grænserne mellem god og dårlig smag blev udfordret.

Hvad siger det om den tid, vi lever i, at vi finder inspiration i 90’erne?

– Det er et udtryk for forvirring. Vi vil det hele. Være globale og lokale, luksus og street, elegante og approachable. Men vi lever også i en kompliceret tid. Grænser mellem arbejde og fritid er brudt op, vi har ingen regler for påklædning og opførsel, vi elsker at flyve, men der også klimakrise.

Hvordan har du det personligt med, at 90’er-stilen er tilbage?

– Bittersødt. 90’erne var ikke en fed periode for mig stilistisk, men jeg elskede klublivet i 90’ernes København og London. Jeg kan huske nætterne på Bryggen, før der blev bygget luksuslejligheder, og de tomme kontorer i Carlsberg, hvor vi kunne danse. De lange nætter fyldt med kærlighed, techno og den særlige stemning, der opstod på ecstasy. Jeg husker Stereobar, hvor Stockmann-tvillingerne (journalist Camilla og filmproducent Sara, red.) dj’ede i ens sort latex-dragter, og festerne på Stengade, hvor vi hørte Nirvana og Hole. Men jeg husker også min lille sorte nylonrygsæk med trekantet logo fra Prada, min sorte kilt fra Donna Karan, min rygløse vest fra Prada Sport, mine slangeskindsprægede silkebukser fra Gucci og dertilhørende bælte med et Gucci-logo så stort som en CD. Det pudsige er, at jeg de seneste år har købt tre sorte Nylontasker fra Prada på Vestaire Collective. Jeg kommer aldrig tilbage til farverne, men der er alligevel lidt, der hænger ved.