Vi har alle været der. Stået foran butiksvinduet på favoritbutikken og savlet over sæsonens nye taske. Prøvet at retfærdiggøre at bruge en par måneders husleje på en skuldertaske, som ikke engang kan tåle regn. Nogle gange er det svært at lade drømmen forblive en drøm, men situationen er noget, de fleste af os kender til.
Det er en identisk situation, når vi scroller igennem Instagram og ser vores favoritstilikon med en smart, ny taske. Men i januar kunne vi altså konstatere, at det var slut for en stund. En ny, uigenkendelig type taske havde overtaget. Står det til modebranchens mest eftertragtede profiler skal din nye taske nemlig være så simpel og logofri som muligt - og mere sjov end eksklusiv.
Som de tre stilikoner og modeprofiler, de på hver deres måde nu er, er det selvfølgelig også en trend de har opdaget. Men helt uigenkendelig og uden brand er deres nye taske ikke. De små, simple og aflange skuldertasker er nemlig fra Australsk/Europæiske By Far.
Det snart tre år gamle brand, hvis navn kommer af grundlæggernes tre små drenge, som naturligvis ”by far” er deres største stolthed, er grundlagt i 2016 af tvillingerne Valentina og Sabina, og deres ven Denitsa.