Cardi B Brøgger

Cardi B mødte op i retten iført dansk design

En jury har tiltalt Cardi B for at have intenderet at udøve grov vold mod to bartendere på en stripklub, og derfor skulle popstjernen forleden forbi retten.

”For lidt over et år siden opfordrede Cardi B to af sine ansatte til at angribe de to bartendere med stole og flasker, angiveligt fordi hun havde en mistanke om, at den ene havde været i seng med hendes mand, Offset. Cardi B var på stripklubben i forbindelse med en Migos-koncert på samme sted,” skriver Soundvenue om grunden til, at en storjury har tiltalt Cardi B efter hun i april nægtede at indgå et forlig. Cardi B er tiltalt for to lovbrud af grovere karakter, mens hun også er tiltalt for yderligere seks mindre lovbrud.

Den 25. juni var den 26-årige Bronx-fødte kvinde så for retten i Queens County Criminal Court, og her var valget af tøj faldet på de to danske designere, Linn Norström Weile og Julie Kristine Brøggers, brand, Brøgger.

Cardi B Brøgger

Jakkesættet er en del af et samarbejde med det amerikanske stormagasin, Barney’s New York, og det er også her, Cardi B’s stylist selv har købt det smarte sæt.

Hvad udfaldet af dommen bliver er endnu uvist, men vi kan kun gisne om den internationale succes, det vil medføre Brøgger, som i øvrigt også har klædt Cate Blanchett på.