Paris Fashion Week: Isabel Marant, Céline, Hermès og krabbe
Hermès, Céline, krabbesalat og solskin var bare noget af det Eurowomans Anne Lose og Gertrud Bønnelykke har oplevet under Paris Fashion Week.
Se deres første dagbog fra de travle dage her...
Dagens showsHermès SS13
Det ultraluksuriøse og klassiske brand Hermès er altid et stort tilløbsstykke under modeugen i Paris, for når det kommer til underspillet elegance er der få over.
Kollektionen var enkel, dog med nogle smukke prints i kimono-lignende sæt, silke-materialet ledte tankerne hen på de eftertragtede og nærmest ikoniske Hermès-tørklæder, hvis du er så heldig at have sådan et kan du snildt bruge det som top næste sommer.
En anden smuk detalje var shorts i krokodille-skind og rygsække i kernelæder. Eksklusivt, lækkert og helt, helt igennem og rendyrket fransk klasse.
Detalje @HermesEksklusiv rygsæk i kernelæder ved Hermes SS13.Dagens exit
Hermès SS13
Chefredaktør Anne Lose og Carine Roitfeld på vej ud efter et smukt Hermès show.
Dagens showsGivenchy SS13
Det var en elegant og langt mere minimalistisk kollektion end tidligere, som Riccardo Tisci leverede denne sæson for franske Givenchy. Den monokrome farvepalette blev kun brudt af sarte lyseblå og grålige nuancer, og flæserne var holdt i et helt minimalistisk udtryk.
Der var desuden få accessories i form af metal-chokers, metal-clips på skuldrene og stiletter i plastik.
Dagens shows
Céline
Phoebe Philos Céline-kvinde er blevet mere afslappet og easygoing end før.
Fra de skulpturelle og oversize silhuetter vi har set dette efterår, skal vi ifølge designeren, til foråret, være casual i udtrykket med kjoler og bukser i smukt silke med sporty netdetaljer i et løst og hængende snit.
På accessories siden skal du glemme alt om chik elegance og hoppe i et par pelsede badetøfler.
Kun få helt sarte pasteller og en meget mørkeblå farve brød det ellers sort hvide udtryk.
Se også: Nye musthave sko fra Céline? »
Dagens shows
Isabel Marant SS13
Det var svært ikke at glæde sig til Isabel Marant SS13. Efter flere sæsoners hitkollektioner, kunne man nærmest skære i forventningerne med en kniv, og sådan noget er svært at leve op til.
Isabel Marant viste en kollektion, der var en krydsning mellem en sexet cowboy og easy breezy L.A-vibes fyldt med paisley, frynser, blomsterprint og broderi. En travl kollektion, der ville meget med de helt klassiske Marant elementer: vesten, de korte shorts, skjorten og de velsiddende bukser.
De tunge perlebroderede overdele og badedragter brugt som top (et nemt trick at gøre efter) var nogle af højdepunkterne, men ellers var det – desværre – lidt skuffende.
Spørgsmålet er om Marant kommer til at gro på os når vi – forhåbentligt – får mere sol og sæsonen skifter, måske man higer efter en sexet L.A/cowboy-vibe på det tidspunkt?
Redaktionens outfits
Anne i striktrøje fra Mulberry og nederdel fra Julie Fagerholt Heartmade.
Redaktionens outfitsGertrud i trøje fra Nue Notes, nederdel fra By Malene Birger og taske fra Céline.
MSGM
Vi var forbi det cool italienske mærke MSGMs showroom, for at få en forsmag på det fine brand, der kommer til Danmark efter jul. MSGM er kendt for vilde farve, funky prints og finurlige detaljer.
Her ses Ida fra Mørch Fashion - mærkets danske agent i Danmark - med en af bestsellerne fra kollektionen.
MSGMAnne med sin favorit fra MSGM. Perfekt til sommeren.MSGM
Moderedaktør Gertrud drømmer om at gå rundt i dette modige outfit næste sæson.
Dagens frokost
Et af modeugens favorit steder blandt fashionistaerne er uden tvivl Hotel Costes på Rue Saint Honore, her kan du ikke undgå at støde ind i lækre velklædte kvinder som nyder en lille delikat frokost mellem de mange shows.
Eurowoman chefredaktør Anne, Moderedaktør Gertrud og Skønhedsredaktør Sara spiste frokost sammen med Berit som er PR ansvarlig for MAC i Norden på det fashionable spot.
Dagens krabbeLækker king crab salat, den kan jeg godt anbefale.
Følg med i morgen, hvor vi reporterer fra Stella McCartney, indkøb hos Alexander Wang og meget mere.
Se mere fra Paris Fashion Week her »