Kommentarsporet på Stefano Gabbanas Instagram-profil gløder, efter han forleden postede et billede af en sko. Den ene halvdel af designerduoen Dolce & Gabbana bliver stormet af kommentarer fra vrede kvinder, der ikke bryder sig om det budskab, der bogstaveligt talt står skrevet henover læderet på den hvide sneaker, der bliver en del af det italienske mærkes efterårskollektion i 2018. "I'm Thin & Gorgeous", står der. Jeg er tynd og smuk.
- Du synes ikke, det er lidt uansvarligt at fremhæve en et budskab om [at man skal være] "tynd og smuk"? Jeg håber, dette bliver fulgt op af et budskab om at inkludere alle kropstyper, skriver Instagram-brugeren @anna.elisabeth.olsson.
@povestilemele skriver til designeren:
- Jeg håber virkeligt du forstår din indflydelse på teenageres verden og spise- og helbredsforstyrrelser, der kan dukke op fremover.
Én ting er kommentarerne fra Stefano Gabbanas vrede følgere, noget helt andet er hans egen håndtering af kritikken. Han har nemlig valgt at tage til genmæle:
- Skat, vil du hellere være fed og fuld af kolesterol??? Jeg tror, du har et problem, skriver han til en @kimberlyrenaegarland.
Mens han til @anna.elisabeth.olsson. skriver:
- Du synes, det er bedre at være fed og fuld af hamburgere??? Dumt.
Og @kyliethomas_aussiechick blot mødes med et:
- Idiot.
Diskussionen fortsætter under Stefano Gabbanas billede – nu tilsat kommentarer fra slanke mennesker, der føler sig diskrimineret af de, der ikke bryder sig om budskabet på skoen.
- Så hvis han havde skrevet "fed og smuk" ville det have været en inspirerende bevægelse, ikke?, skriver @alexxandrasmxo og tilføjer:
Annonse
- Hykleriske fede feminist.
- Tynde mennesker må ikke være stolte over deres kroppe mere. Kun fede er accepterede nu, skriver @tatzuk.