Olga Ravn: “For sådan nogle som os, som er dårlige til finish, er naturfarvning perfekt”
Siger I nu, at jeg skal til at naturfarve? Ja, vi gør. Du skal have smukke materialer mellem hænderne og i kontakt med naturen og sæsonerne. Forfatter Olga Ravn, 33, er allerede godt i gang, “Det var bare vand, varme, en bregne, en silkeklud – et voilà!”, siger hun om sin nye besættelse.
Hvordan kom du i gang med at naturfarve?
“Jeg vidste, at det fandtes, men det var først, da jeg tog en deep dive på nettet for at finde ud af, hvad satan jeg kunne lave med min rastløse fireårige under lockdownen, at jeg kom i gang. Han synes stadig, det er sjovt, kan godt lide at indsamle og kommer tit hjem fra børnehaven med noget nyt krimskrams i lommen, han gerne vil farve med. Det er så cute. Jeg er glad for, at det er lykkedes mig at gøre ham opmærksom på naturen omkring sig. Det har også været en måde at lære ham om planter på, roser, mælkebøtter, bregner. Det har i det store hele været et pædagogisk projekt. At jeg så selv blev besat er selvfølgelig kun en bonus.
I flere uger lå jeg seriøst om natten og tænkte på naturfarvning, når jeg skulle sove. Jeg læste alle mulige artikler, bøger, blogs, og hvad jeg ellers kunne finde omkring det. Og så begyndte jeg at kombinere og eksperimentere med den viden, jeg havde. Jeg følger også en masse naturfarvere på Instagram. Du kan virkelig se de forskellige temperamenter komme til udtryk. Nogen, som fx @souvenir_cph, er metodiske og stringente i deres tilgang og får meget klare farver frem, mens sådan en som @sillewindum er ren kaosenergi, der bare plukker og blander og koger i et stort rod. Jeg synes, at begge dele er fantastiske. Det er også sjovt at se, at folk finder deres materiale. Nogle elsker at farve uldgarn, andre gamle lagner, silke eller bomuld,” siger Olga Ravn.
Annonse
Hvorfor er det dejligt at naturfarve?
“I fare for at lyde lidt som Søren Ulrik Thomsen, vil jeg sige, at det at naturfarve er lidt ligesom at skrive et digt. Du får verden i tale, og den afslører et underliggende sprog. Nye farver opstår og viser sig. Visse bliver på tøjet, andre farver er flygtige og forsvinder, når tekstilet tørrer. Det er en proces, som måske er langvarig, men den kræver ikke tålmodighed. For sådan nogle som os, som er dårlige til finish, er naturfarvning perfekt, det er literally mest at røre i en dampende gryde. Måske er det, jeg elsker mest ved det, den måde det har forandret mit blik på. Nu, når jeg går igennem byen, lægger jeg hele tiden mærke til, hvilke planter, der vokser omkring mig. Jeg noterer mig fx, at Enghaveparken har mange lindetræer, eller at nogle har plantet fire morgenfruer nede ved cykelstativet. Der er også et holistisk element, at du kun kan farve med det, der er i sæson. Årets gang og årstidernes cirkel bliver mere nærværende, og så er det altså også bare fedt, når du har børn. Naturen sørger for, at der hele tiden sker noget nyt, du kan vise dem.”
Hvad er de vigtigste regler inden for naturfarve?
“1. Tag kun 10 procent fra plukkestedet. Det er vigtigt ikke at rovplukke materialer.
2. Husk at røre i 15 minutter i farvebadet, efter tekstilerne er kommet i, så du får en jævnere farvning.
3. Du kan kun farve naturmaterialer: bomuld, hør, uld, silke etc.
4. Jo bedre planterne har haft det, desto bedre farver de. Hvis du koger planter, der er sprøjtet med pesticider, kan det påvirke den kemiske proces i gryden og dermed farven.
5. Du kan ændre farven på tøjet ved at lege med pH-værdien, enten ved at tilføje eddike eller natron til selve suppen, eller når du skyller stoffet bagefter.”
Hvilken del af processen er det sjoveste?
Annonse
“Jeg synes faktisk, det sjoveste er at indsamle materiale. Okay, det her lyder så weird, men jeg kan faktisk også rigtig godt lide at skylle stof. Der er også altid et element af unboxing eller reveal, når stoffet skal hentes op af farvebadet, eller farvebundterne foldes ud, og du kan se, hvilke farver og mønstre, der er kommet frem.”
Hvor henter du inspiration til naturfarve?
“En del på Instagram. Jeg har læst nogle forskellige bøger og har et indre kartotek over farveplanter m.m., så det er faktisk også bare en gåtur. Jeg har givet lidt slip på at forsøge at få en særlig farve frem. Det er mere, hvilket materiale, der dumper ned i skødet på mig. Jeg nørder det og er også inspireret af tøjet på Nationalmuseet og en masse gamle heksebøger, jeg har læst om lægeplanter.”
Hvilke profiler skal man følge?
@lucialaferme – utrolig flot og elegant silkefarvning fra Californien, men hun afslører ikke sine teknikker!
Hvor naturfarver du henne?
Annonse
“I mit køkken, men det er bedst at gøre udenfor, så jeg har også kørt maks på, når jeg har kunnet låne et sommerhus. Det sviner, og dem jeg bor med, er ikke helt tilfredse med de mange ildelugtende gryder, der skal stå og trække i flere døgn i vores københavnerlejlighed. Drømmen er et hobbyrum, hvor alt kan stå og boble.”
Hvad er det fedeste, du har lavet?
“Mit bregnestykke. Lidt ved et tilfælde opdagede jeg, at jeg meget nemt kan lave flotte print med den bregne, der hedder bredbladet mangeløv, og som der vokser masser af rundt omkring. Det var bare vand, varme, en bregne, en silkeklud – et voilà! Bagefter har jeg selvfølgelig fundet ud af, at det hedder ecoprint og er en ting og alt muligt, folk har jo været i gang med det her naturfarveri i flere tusinde år. Jeg kan jo ikke gå rundt og tro, at jeg sådan lige er original der. Men det her med at finde frem til tingene selv, by trial and error, det er så vidunderligt. På den måde får du også teknikkerne og de grundlæggende regler ind under huden på en hel anden måde.”
Hvad er blevet mest håbløst?
“Basilikum. Der skete intet. Det viste sig, at det skulle have været en såkaldt rød basilikum? Man får rigtig meget beige og gul, når man plantefarver. Man bliver træt af beige, det gør man.”
Hvad bør et startkit indeholde, hvis man vil i gang?
“Du tager en stor gryde, en træslev, 2-3 stofbleer, elastikker eller ufarvet snor og naturtekstiler som uld, silke, bomuld, hør og viskose. Derudover en omgang farveløs lagereddike og noget natron eller en lime. Lime er basisk, lol, man tror jo, at de er sure. Evt. en liter sojamælk. Eddiken og natronen bruger du til at efterbehandle og fiksere farverne, det er ren kemileg. Hvis du vil forbehandle stoffet, kan du gøre det med sojamælk. Så bliver farverne mørkere. Avocadofarvning lader til at være the gateway drug. Der behøver du nemlig ikke at forbehandle stoffet. Jeg er både doven og utålmodigt anlagt, så jeg har mest benyttet mig af silke, som jeg køber i metervarer, og som jeg ikke forbehandler. Silke og uld er jo animalske stoffer, orme og får, ikke? Så de suger farverne virkelig flot til sig.
Avocado er så nemt:
1. Du spiser en avocado og gemmer skal og sten.
2. Du koger skal og sten i en time i godt med vand.
3. Du lægger tøj ned i suppen og rører rundt i 15 minutter.
4. Du lader det stå natten over.
5. Du tager tøjet op og skyller farvevæsken ud.
6. Du skyller tøjet i en skål med lunkent vand og en god sjat eddike. That’s it!”
Hvad skal du bruge alle de naturfarvede stykker stof til?
“Det ved jeg ikke endnu. Det handler mest om processen, selv om det lyder som den største kliche. Det er meditativt. Og det holder noget i mig i live. Andre mennesker er vanvittige, løber halvmaraton og presser havremælk. Hvad skal de bruge det til? Alt behøver ikke at være til brug.”
Drømmer du om at tjene penge på det?
“Haha. Nej! Så ville jeg stå og bide negle over, om det nu lykkedes. Jeg tror faktisk, hele pointen ville gå tabt, hvis jeg skulle ud og tjene penge og præstere med det. Jeg er også begyndt at lægge mindre op på insta, for det bliver sådan en performance. Men jeg står stadig og farver herhjemme. Jeg kunne højst finde på at give ting i gave, men de gange jeg har planlagt det, er jeg aldrig blevet færdig med noget. Jeg har tusind ufærdige pudebetræk og halvkviltede legetæpper liggende rundt omkring i hjørnerne.”
Hvad skal dit naturfarvemærke hedde? Du skal også svare på det, selv om du ikke drømmer om at tjene penge på det.
“Lol. BREGNER IGEN.”
