Foundation

Find den foundation, der passer perfekt til dig

Skønhedshusenes nyeste foundationopfindelser er i stand til at forbedre og forynge huden på lang sigt og få den til at stråle med det samme.

Langtidsholdbar

Den fås i 30 nuancer. Den giver dig et naturligt mat finish. Den indeholder en kombination af ingredienser, som modstår sved, varme og fugt og giver et ensartet resultat i op til 16 timer. Det er Bobbi Browns Skin Weightless Long-Wear Foundation SPF 15, vi taler om.

Pudderversionen

En løs, mineralbaseret pudderfoundation, der med sin silkebløde og højpigmenterede formular får produktet til at smelte ind i huden, så ujævnheder, farveforskelle og fine linjer dækkes på fin og naturlig vis.

Glød

Cliniques nyeste foundation er fugtgivende med underspillede lysreflekterende pigmenter, der giver huden liv og et spark C-vitamin. Desuden indeholder den SPF 15, der beskytter huden mod solens stråler, så du mindsker risikoen for pigmentforandringer. Den er god til dig med tør hud, og fås i 30 farvenuancer.

Vandfast

Sticken holder huden mat, uanset om du sveder igennem på dansegulvet eller tager en hurtig dukkert. Og uanset om du er det ene eller det andet sted, er det nemt at friske huden op på grund af dens lille størrelse.

Moussen

Face Fabric har været ude af handlen, men har været så savnet og efterspurgt, at Giorgio Armani har sat den i produktion igen. Den er mousseagtig i konsistensen med let dækkeevne, der får porerne til at forsvinde samtidig med, at den skaber en mat finish uden at være pudret. Face Fabric er skabt på baggrund af en 3D stretch-teknologi, der giver formularen mulighed for at strække sig og bevæge sig med huden, så den følger den frem for at sætte sig i sprækkerne og gøre ondt værre.

Sund og frisk

"En kvindes aura er lige så meget en del af hende som hendes hud," har maleren Lucian Freud sagt om at indfange sine modellers glødende teint. Dét er, hvad La Prairies nyeste foundationopfindelse kan give dig. La Prairies forskning med caviarens fordele, cellular Complex, giver nyt liv til cellerne i huden, mens farvepigmenter fremhæver dens naturlige teint.

Diversitet

Huden er i fokus hos Fenty. Det slog Rihanna fast, da hun lancerede sit makeupbrand og lagde ud med sit første produkt; en foundation med 40 forskellige farvenuancer, for selvfølgelig skal der være én til enhver hudtone. Foundationen er både fløjlsblød og matterende, langtidsholdbar og opbyggelig fra medium til fuldt dækkende. Den er oliefri, modstår sved og lukker ikke dine porer, så de stadig kan ånde.

På farten

...er Lancômes foundation-stick genial. Både til et lynhurtigt touch up og som regulær foundation, hvis du har brug for maksimal dækning. Uanset er resultatet naturligt og mat med satin finish.

Find din nye foundation

Foto: Klaus Rudbæk.

  • Skin Weightless Long-Wear Foundation, Bobbi Brown, 360 kr.
  • Radiant Loose Powder Foundation, Nude by Nature, 300 kr.
  • Even Better Glow Light Reflecting Makeup, Clinique, 275 kr.
  • All Hours Foundation Stick, YSL, 340 kr. (sponsoreret)
  • Face Fabric, Giorgio Armani, 335 kr.
  • Skin Caviar Essence-in-foundation, La Prairie, ca. 1.500 kr.
  • Longwear Foundation, Fenty, 285 kr.
  • Teint Idole Ultra Wear Stick Foundation, Lancôme, 340 kr. (sponsoreret)