Freddie Smith Instagram Rihanna

Sådan har du aldrig set Dronning Elizabeth, Donald Trump eller Theresa May

Freddie Smithson er manden bag de sjove værker, der bytter Dronning Elizabeths krop ud med Rihannas, og viser Donald Trump i uvante rammer.

– Hendes kongelig højhed Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien og (sangerinden, red.) Rihanna har begge smag for de farverige og bombastiske sæt, og det er derfor, at jeg elsker dem begge så højt, siger Instagram-kunstner, Freddie Smith til Paper Magazine. Han blev i weekenden verdenskendt, fordi Rihanna delte hans værker på sin Instagram-profil.

Lidt sjov og ballade på en travl hverdag er altid rart, og det må man sige, at den britiske art director og kunstner, Freddie Smithson, giver os. 

Dronning Elizabeths hoved og Rihannas krop.

På hans Instagram-profil redigerer han hovedet af kendte profiler og placerer det på kroppe, der giver ansigtets udtryk en hel ny betydning. Du kan blandt andet se Englands premiereminister Theresa May klippet ind i Balenciagas efterårs- og vinterkampagne, Dronning Elizabeth af Storbritannien som Rihanna eller Donald Trump som Bridget Jones.

Theresa May klippet ind i Balenciagas efterårs- og vinterkampagne.

Om de tre nævnte royale og politiske personligheder synes, at Freddies værker er lige så underholdende som os, er der ikke klarhed om, men det gør Rihanna, hvis krop er blevet brugt flere gange. På hendes Instagram-profil har hun delt flere af billederne og det havde Freddie Smith også en kommentar til:

– Jeg havde aldrig troet, at Rihanna ville dele mine billeder, så at se dem i mit ’feed’ var en stor overraskelse, siger Freddie Smith til Paper Magazine.

Det forstår vi godt!

Donald Trump som Bridget Jones.