Ditte Reffstrup: ”Jeg er ikke altid den mor eller ven, jeg gerne vil være”

København, januar 2018.

Om et par uger skal de igen holde show under den danske modeuge, i slutningen af januar. Også denne gang er Dittes inspiration københavnske kvinder. Kollektionen har fået titlen Angels, for det er mennesker med en særlig aura og graciøse bevægelser, der har vakt den til live. Ditte bøjer sig forover i stolen, da vi taler om, at det snart er showtime.

Thorvaldsens Museum i København har bl.a. været inspiration for Gannis A/W 18-kollektion. Foto: Ana Kras.

– Du må ikke sige det! Jeg får så ondt i maven, og jeg er også lige ved at græde. Men jeg elsker det også! Det er så megahårdt, og det er svært at forstå, for et show tager kun syv et halvt minut, men vi bruger et halvt år på at lave det. Når et show er forbi, er jeg kun forløst et splitsekund, og så tænker jeg: "Shit, hvad skal vi nu finde på? Hvad skal vi lave næste gang?," siger Ditte.

– Søvnløse nætter og ondt i maven... Men det er jo det, der driver mig! Den dag, jeg ikke har den fornemmelse i maven eller ikke tænker: "Næste gang skal vi gøre det endnu federe," har vi tabt, siger Ditte.

– Ditte er exceptionelt dygtig til at lave tøj, som folk synes er fantastisk. Når det er sagt, føles det også nogle gange som kejserens nye klæder. Vi render hele tiden rundt og er bange for, at der er nogen, der råber, at vi er nøgne. Og hvad fanden skal vi så gøre? siger Nicolaj.

– Selv om vi gør det så godt, vi kan, og vi står med den bedste kollektion og holder det bedste show, ved jeg også, at der en dag vil være én, der rynker på næsen og siger, at vi ikke har noget tøj på, og så har vi ikke noget tøj på, siger Ditte.

Klapper I nogensinde jer selv på skulderen?

– Nej! Det kan ingen af os finde ud af. Og når vi går til højre, tænker vi altid: "Ej, skulle vi være gået til venstre?," siger Ditte.

De kunne nu godt tage at klappe sig selv på skuldrene. For i 2014 købte webshoppen Mytheresa.com deres kollektion og sælger stadig deres tøj, ligesom Net-a-porter.com også forhandler deres design i den eksklusive webshop. Fra prefall 2018 forhandles Ganni også hos amerikanske Bergdorf Goodman og engelske Matchesfashion.com. Målet for Ditte og Nicolaj har altid været at komme i godt selskab med de store modehuse, og fra maj vil Gannis webshop shippe til det amerikanske marked, og de vil åbne kontorer i både New York og London.

Ditte kigger efter inspiration på de københavnske gader. Her fra sit designstudie. Foto: Ana Kras. 

Hvorfor er det vigtigt for jer at blive store internationalt?

– Det handler om angsten for, at hvis ikke vi gør det, risikerer vi at falde sammen og blive irrelevant som brand. Der er to muligheder som dansk brand. Enten forbliver du helt lille, sexet og spændende, eller også skal du op på en vis størrelse for at have noget at stå imod med. Der er mange danske brands, som er store i Skandinavien, men der er få, der er nået ud over Skandinaviens grænser, fordi mange går i stå på et vist niveau. Der skal altså noget volumen og nogle helt andre mekanismer til, hvis du vil bide skeer med nogle af de store, som vi er oppe imod. Det er et helt andet game, siger Nicolaj.

I december 2017 solgte de 51 procent af deres aktier til investeringsselskabet L Catterton, der er 40 procent ejet af LVMH, som også ejer luksusbrands som Louis Vuitton, Dior, Céline og Marc Jacobs. Ditte og Nicolaj havde længe ledt efter den rette partner, som kunne hjælpe dem med at komme op i den store internationale liga. De var i dialog med otte forskellige, gik videre med tre og landede så på L Catterton. Beløbet kan Ganni ikke kommentere på. Det er en af vilkårene ved at indgå partnerskab med L Catterton. Der er dog ingen tvivl om, at vi er oppe i den helt store skala.

– Vi efterlod et bud på bordet, der var et trecifret millionbeløb højere, end det vi fik af L Catterton, fordi vi ville arbejde med netop dem og kommer ekstremt tæt på LVMH-familien. I sidste uge havde jeg møder med LVMHs amerikanske CEO og Kenzos og Marc Jacobs CEOs. De har ekstremt meget viden om at bygge brands op og drive forretning, siger Nicolaj.

Ægteparret Ditte og Nicolaj Reffstrup står bag den danske succes Ganni, der nu indtager verden. Her på hovedkontoret i København. Foto: Ana Kras.

Hvad er ulempen ved at sælge?

– Umiddelbart ikke nogen. Det er en kæmpe mulighed for at drive virksomheden videre i en endnu større skala. Det giver selvtillid. Men penge er tabuiseret i denne her branche. Det ligger i kortene, at det er sellout at indgå partnerskab, selv om alle danske og internationale brands har en finansiel partner. Jeg kommer fra techbranchen (Nicolaj er uddannet ved ITU og har tidligere investeret i techprojekter, red.), og der er det lige modsat. Det er en kæmpe sejr, hvis du får en investor eller kan sælge dele af eller hele din virksomhed, siger Nicolaj.

LVMH arbejder med mange luksusbrands. Skal I til at positionere jer anderledes?

– Overhovedet ikke. Vi vil blive ved med at være i øjenhøjde, tøjet skal ikke blive dyrere. En af de ting, vi længe har arbejdet med, er vores distribution. Vi ville sagtens kunne sælge vores kollektioner i dobbelt så mange butikker, end det er tilfældet. I efteråret trak vi os ud af 100 butikker, hvoraf den ene udgjorde 10 procent af vores samlede årsomsætning. Men vi vil hellere ligge i færre, luksuriøse butikker som Mytheresa.com og Net-a-porter.com. Det har været en vigtig måde at beskytte vores brand på, siger Nicolaj.

Ditte i De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot, et af hendes yndlingssteder i København. Foto: Ana Kras. 

Den nye skandinaviske stil

Den københavnske modeuge, august 2014. Det var første gang, Ganni skulle holde show, og forventningerne var høje til det danske brand, der allerede havde charmeret den danske modebranche med sine farverige og detaljerige kollektioner. Men kunne de også finde ud af at holde show? Umiddelbart virkede det besynderligt at vise kollektionen frem på Hotel Mercur, det lettere støvede trestjernede businesshotel på Vester Farimagsgade. Kunne det ligefrem gå hen og blive pinligt? Men da gæsterne blev gelejdet ud gennem de limegrønne lokaler og ud i hotellets baggård, hvor 60'erne og 70'ernes rejsekonge Simon Spies, der dengang ejede hotellet, havde fået installeret en tennisbane, kunne de slukke tørsten i slush ice pakket med vodka og ånde lettet op. Der var styr på det. Modellerne talte prominente navne som Caroline Brasch Nielsen og Eniko Mihalik og tøjet var, som altid, i den sporty ende med hvide kjoler, korte shorts og sneakers på fødderne. Ud af højttalerne drønede Faith No Mores Epic, og de hvide plastikstole blev besat af den danske modeelite og influencers, bl.a. Veronika Heilbrunner og Camille Charriere, som Ganni havde fløjet ind for at se deres show. Det var dengang, før det blev kutyme at invitere bloggere fra hele verden til modeshows. Og endelig, lige inden showet skulle begynde, satte fashion director Justin O'Shea, der dengang arbejdede som indkøber for den internationale eksklusive webshop Mytheresa.com, som forhandler mærker som Marni og Miu Miu, sig i en af stolene. Ditte gemte sig inde i hotellet og lurede ud på tennisbanen, hvor showet gik i gang. Nervøs, så hun rystede. Det var der ingen grund til. Showet var ikke bare en visning af tøj. Det var en opvisning i dansk mode i den absolut internationale liga.

– Jeg anede ikke, hvordan folk ville reagere! Men da Justin, der har været til alle de store designeres show, kom vandrende ind over den tennisbane, og han efterfølgende udtalte til DR, at showet var "epic", tænkte jeg: "Vi må kunne et eller andet," siger Ditte.

Ganni ville ikke være, hvor de er i dag, hvis ikke det var for Dittes sans for den gode skandinaviske stil. Ikke den bohemeromantiske. Ikke den minimalistiske. Ditte fik nemlig øje på en helt tredje bølge, som ingen andre danske brands dyrkede, allerede tilbage i 2002, da hun var 24 og arbejdede som indkøber for den københavnske tøjbutik Pede & Stoffer. Hun fandt feminine mærker som Isabel Marant og Vanessa Bruno, som hun var faldet for, da hun som ung boede i Paris, blandede det med arkitektoniske og unisexede Acne Studios og sine elskede sportsmærker Adidas og Nike, som har fulgt hende, siden hun snørede fodboldstøvlerne i barndomsbyen Hirtshals, hvor hun spillede fodbold på højt plan.

Kunstneren Ana Kraš har taget billederne til artiklen her, ligesom hun også har designet scenografien til Gannis seneste show, som Ditte og Nicolaj står sammen med. Foto: Ana Kras.

– Enten var du boheme eller androgyn. Jeg syntes, det var så irriterende, for jeg kunne ikke genkende mig selv i hverken det ene eller det andet. Jeg havde følelsen af, at der manglede et eller andet. Folk havde ikke set den tredje side af os, siger Ditte.

Efter jobbet hos Pede & Stoffer blev hun ansat som indkøber for Flying A, butikken i København dengang, og i 2007 startede hun et samarbejde med galleristen Frans Truelsen, der havde stiftet et tøjmærke med kashmirbluser, T-shirts og basisstyles, for at krydre det med sko og tilbehør. I 2009 gik Ditte og Nicolaj ind i mærket Ganni, hvor hun fik mulighed for at skabe den stil, der siden har præget brandet. Det feminine, det rå, det sporty, det streetede. Bondepigekjoler med hvide gummisko. Vamset strik med en blondenederdel. En print-T-shirt med silkebukser.

– Jeg har en grundlæggende regel om, at du skal føle dig godt tilpas, når du klæder sig på, siger Ditte.

Ro på i Hirtshals

Ditte og Nicolaj mødte hinanden til en fest i 2004 og blev gift syv måneder senere. Sådan er det, når man ved, at man hører sammen. Ligesom de heller ikke var i tvivl om, at Nicolaj skulle forlade techverdenen og gå ind i modebranchen, da de seks år senere fik mulighed for at erhverve sig Ganni. Nicolaj havde brugt umådelig meget krudt på at få en chatrobot til at fungere, og "det lykkedes mildest talt ikke." Så han var klar til noget nyt.

– Jeg vidste med det samme, at det ville blive godt, hvis Nico gik ind i mode. Jeg faldt for hans intellekt, siger Ditte.

– Og at jeg havde en bil. En gammel varevogn, siger Nicolaj. Ditte griner.

– Nicolaj var skarp og meget vidende. Det er ikke moden, det handler om for dit vedkommende. Du går ikke op i det, du har 15 år gammelt tøj på i dag," siger Ditte og nikker mod hans sorte rullekrave, der har fået selskab af en anonym blå jakke. "Nico er virkelig dygtig til at rekruttere folk. Det er jo smukt, hvor stor en forskel, de rigtige kan gøre. Du kan se et lys i folk, siger Ditte.

Hvad er målet med jeres arbejde?

– At blive ved med at gøre det godt. Det skal være sjovt for mig at gå på arbejde om morgenen. Jeg elsker mine kollegaer. Når du har tre børn, kan dit arbejde nærmest føles som et frirum. Jeg har veninder, der drømmer om at gå hjemme. Det ville jeg slet ikke kunne finde ud af, siger Ditte.

Hjemme på Østerbro med Betty Lou på otte, Jens Otto på fem og Rita Sophie på ni måneder. Foto Ana Kras.

– Vi kommer fra en generation, som er præget af en protestantisk etik. Du skal arbejde hårdt, det skal gøre ondt, og det er aldrig godt nok. Modsat mange fra den unge generation. De er ikke til at slå af banen, bare de kan stå op og tage deres tøj på, er alt fantastisk, siger Nicolaj.

Parret har børnene Betty Lou på otte, Jens Otto på fem og Rita Sophie på ni måneder. Samtidig arbejder de begge på kontoret mere end fuldtid.

– Det er klart, at når vi arbejder på den måde, vi gør og vælger arbejdet til, vælger vi også noget andet fra. Lige nu, mens vi sidder her, venter jeg på, at der kommer en barnepige, som skal følge vores børn til tennis. Jeg ville gerne selv følge dem til tennis, men helt ærligt, det sker altså sjældent. Det gør ondt. Når alt kommer til alt, så er det jo det, der gælder. Det er hårdt, siger Ditte.

Hvordan hårdt?

– Det er hårdt, fordi jeg ikke altid er den mor eller ven, jeg gerne vil være. Jeg kan ikke altid være det, jeg gerne vil være for andre mennesker, siger Ditte.

– Vores hjemmepuslespil er vanvittigt. Og så er vi ikke så gode til at planlægge. Det er fandeme svært at balancere. Det er hårdt arbejde hver dag, siger Ditte.

– Der er altid et eller andet, der er ved at slå én ihjel, siger Nicolaj.

Der er heldigvis også noget, der kan tanke energien op igen. Familien. Det er den, der bliver prioriteret, når Ditte og Nicolaj forlader hovedkontoret på Frederiksholms Kanal i Kongens København, ikke receptioner og ferniseringer her og der. Her kommer en af fordelene ved at være selvstændig ind i billedet. Selv om Ditte og Nicolaj lægger mange timer på arbejdet og måske ikke altid kan følge børnene til tennis, benytter de sig også af muligheden for at tage en fridag midt på ugen, møde senere eller gå tidligere. For nok er striber, denim og flæser vigtige, men det er deres sunday roast-middage med familie og venner, juleaften for 20 gæster og den tid, som familien på fem bruger med at ligge og rode rundt på gulvet sammen med tårne af Legoklodser og farveblyanter og tegnepapir omkring sig, også.

Nogle gange har man bare brug for en fadøl. Nicolaj og smørrebrød på Slotskælderen hos Gitte Kik. Foto Ana Kras.  

Hvordan finder I ellers ro?

– Det har været en stor hjælp at melde mig ud af de sociale medier, og så lægger jeg bevidst telefonen væk. Jeg er kendt for at være utrolig dårlig til at svare på sms'er og mails. I vores sommerferie tager vi altid til Hirtshals. Det er det bedste sted i verden at koble af. Det er så fedt at få en fiskefilet med remoulade. Det ligner ikke noget fra Instagram, og det er så dejligt, siger Ditte.