"Jeg var så heldig at finde den i en vej-selv-genbrug i Paris"
#EWstylecrush: 26-årige Lou Ditlevsen er makeupartist tilknyttet bureauet Agentur med en forkærlighed for de helt rette genbrugsfund.
Comfort:
Smækbukserne fra Ganni er mine yndlingsarbejdsbukser. De er behagelige at have på, og så er de mega praktiske. Som makeupartist ender jeg altid med at stå med en masse produkter i hånden, når jeg skal rette i makeuppen og håret, derfor er smækbukserne geniale med alle lommerne, så der plads til det hele.
Smækbukser: Ganni, T-shirt: H&M, Silketørklæde: Acne Studios, Armyjakke: genbrug, Ring: Yves Saint Laurent, Guldarmbånd: Lous mors.
Hverdagsfavoritten:
Jeg købte min ruskindsnederdel i Paris for en slik. Jeg var heldig at finde den i en vej-selv-genbrug. Jeg kommer til at bo i den til sommer.
Nederdel: Genbrug: Bluse: Mads Nørgaard, Bandana: Genbrug, Sneakers: Adidas.
Festivalsoutfit:
Jeg elsker min blå kjole fra H&M. Den er super comfy og meget 70'er-inspireret. Den skal helt klart besøge Roskilde festivalen i år.
Solbriller: Persol. Støvler: Toga Pulla, Kjole: H&M.
Hvilken er din favoritbutik?
Udover at shoppe i diverse high-street butikker, så er jeg meget glad for luksus genbrugsbutikken I Blame Lulu. Man kan få flot designer tøj i god stand til fornuftige penge.
Hvilken webshop er du gladest for?
Jeg køber ikke så meget tøj online, da jeg bedst kan lide at prøve tøjet på før jeg tager det med hjem. Tilgengæld køber jeg mange beautyprodukter online. Jeg besøger webshoppen Barnholdts.com igen og igen. Jeg køber alle mine favoritprodukter fra Less is more der. Det er også der jeg har købt alle mine Mason Pearson børster.
Hvilke 3 ting, står øverst på din ønskeliste lige nu?
Støvler fra til 2.195 kr. fra Notabene, Solbriller til 1.098 kr. fra Rayban og kjole til ca. 4.725 kr. hos Maje.
Hvad er dit bedste køb til dato?
Lige pt er jeg ret glad for min lyseblå pels med hætte fra Sakspott. Ellers må det være mine ruskindsstøvler fra Toga Pulla med sølv spænder. Købte dem for nogle år siden og de pepper stadigt ethvert outfit op.
Støvler fra Toga Pulla til 2.895 kr. hos Stylepaste.com
Hvad er dit bedste skønhedstip?
En af mine favoritprodukter er Lumi Magique primer fra L'Oréal. Det er en highlighter man kan bruge i sin fugtighedscreme eller i ens foundationen. Den giver den smukkeste glød til huden. Den kan også bruges til slut på kindbenene, under brynet og over amourbuen -for at fremhæve sine læber.
Primer fra L'oreal til 129,95 hos Matas.
Har du et godt råd, når man shopper?
Jeg kigger ofte i genbrugsbutikker, når jeg er i Jylland for at besøge mine forældre. Der kan man finde nogle gode fund til ingen penge.
Hvem inspirerer din stil?
Jeg har ikke en specifik stilikon, men jeg bliver meget inspireret af Pandora Sykes. Hun har en skøn 70'er vibe, som jeg i øjeblikket er ret tiltrukket af. Ud over det er jeg også glad for Leandra Medine fra Man repeller. Hun bringer humor til fashion og det er jeg ret vild med.
Foto af: SilviaOlsen/REX
Har du et godt budgettip?
En ting, der altid kan opgradere dit outfit er en flot, farvet og gerne mat læbestift. Jeg elsker mine fra MAC.
LÆS OGSÅ: "Det er bare tøj så 'don't over think it!"