Kreativ direktør for Mulberry: Det skal der altid være i en kvindes garderobe

Følgende afsnit bliver malerisk, på grænsen til det kvalmende romantiske faktisk. Men der er ikke noget at gøre, for det var sådan, det var. Nu er du advaret.

Støvregnen lægger et slør hen over det bølgende landskab, malet i mosgrønt og muldvarpegråt. Solen gør, hvad den kan for at brænde igennem, men tågen vinder, og luften er sprød uden at bide. Til den ene side af grusvejen græsser nogle dådyr i indhegningen, til den anden side trisser en flok høns rundt bag trådnettet. Somerset, et county i Sydvestengland, gør virkelig, hvad det kan for at agere engelsk countryside. Ih, hvor er her dejligt. Hvem der bare var klædt i en Barbour-oilskinsjakke og et par Hunter-gummistøvler, så man kunne være lige så autentisk som omgivelserne.

Det er lige her, i Somerset, et par timers kørsel fra London, at Mulberry har sine to fabrikker, hvor 50 % af det ærkebritiske modehus' lædertasker bliver til. Den ene fabrik, The Rookery, skal inspiceres. Men først frokost på The Pig, en restaurant og et lille hotel indrettet på det smukkeste landsted med egen økologisk køkkenhave. I det store drivhus, hvor restauranten har hjemme, bliver der serveret halloumi og rødbede, flæskesvær med æbledyppelse, gulerødder og majroer, røget laks, krabbe, carpaccio, vagtelæg, pickles og fritter.

LÆS OGSÅ: Vogue udnævner dette danske taskemærke, som det næste

Med fyldte maver fra markernes lydløse vidder til The Rookery, fabrikken, der blev stiftet i 1989, og hvor næsten 300 lokale håndværkere dagligt arbejder. Rare Mike, fabrikkens mand, tager imod os og giver hånd med en kæmpenæve og ryster den, så hele kroppen ryster med. Dørene går op til julemandens værksted. Den store fabrikshal med en summende lyd af symaskiner, hvor taskerne bliver til én efter én af hænder, der klipper, syr, limer, trimmer, stempler, indfarver og gennemtjekker på millimeteren, at alt er, som det skal være. Jane, der har arbejdet på fabrikken i 30 år, vender og drejer den lille porcelænsblå Bayswater-taske, hun står med i hånden, inden den bliver pakket ned i stofposen, klar til afgang. Var man en taske in spe, ville man føle sig pænt tryg ved at komme til verden her i The Rookery.

– Kvalitet, kvalitet, kvalitet. Det er det eneste, det handler om, siger Mike og løfter øjenbrynene.

Han mener det. Vi går videre til læderafdelingen, og en lille hurtig fyr viser nogle af de eksotiske former for læder. Struds, pyton, rokke. Det er dog et stykke tid siden, at Mulberry har benyttet sig af de mere atypiske lædertyper. Men det ulmer i læderafdelingen, ligesom det ulmer i udviklingsafdelingen. Siden Johnny Coca trådte til som kreativ direktør i sommeren 2015, er nogle af de eksotiske lædervarer blevet støvet af, og der er lagt op til, at de igen skal indgå i produktionen.

– Man skal aldrig sige aldrig med Johnny. Det er Johnny-effekten, siger den lille hurtige fyr og peger på et stykke slangeskind i hot pink.

Ét er de farverige og luksuriøse læderarter, noget andet er konstruktionen af taskerne. Johnny Coca har gjort en dyd ud af at gentænke Mulberrys design, ikke bare i udseendet, men også i anvendeligheden, og har bl.a. tilført en skulderrem til den ikoniske Bayswater, ligesom han har splittet læderet, så det er knap så kraftigt og dermed også lettere at bære rundt på. Og vi cykelkørende, mælkeindkøbende, computerbærende typer siger tak.

LÆS OGSÅ: Her boede Coco Chanel

Stærk og stolt

Dagen efter Somerset-ekskursionen går turen til Mulberrys hovedkvarter i Kensington i London, hvor kreativ direktør Johnny Coca ekstraordinært har fundet en halv time i kalenderen til interview. Hovedkvarteret er en klods af en murstensbygning, hvis store glaspartier, guldindfattede døre og høje lofter får det bombastiske hus til at lette. Da de mørkegrønne kopper med guldkant bliver fyldt med kaffe, og tallerkenen med nuttede ostetærter går rundt, så, jo, kunne man egentlig godt bare begynde at skrive flyttekortene. Og Johnny Coca kunne godt få lov til at være roommaten. En livlig mand, som er god til at blinke med det ene øje og har et evigt bredt smil. Han er født i Sevilla i Spanien og har slået sine designfolder i Paris hos Louis Vuitton og senest hos Céline, hvor han var ansvarlig for accessorylinjen og designede det franske modehus' bestsellere som Trio- og Trapeze-tasken. Han ved noget om kvinder og god stil. Ingen tid at spilde.

Hvad lægger du vægt på i dit arbejde?

– Det skal være ærligt. Der skal være lighed mellem det, vi siger, og det, vi gør. Vi skal ikke kun tilbyde den bedste kvalitet og det bedste design, det er også vigtigt, at vi tilbyder den bedste pris.

Hvordan er designet ærligt?

– Det er ikke overdesignet. Hvis der er mange detaljer oven i hinanden, kan du ikke se, hvad du rent faktisk har med at gøre. Det samme gælder materialerne. Det kan godt være, at en frakke ser pæn ud på afstand, men når du kommer tæt på, ser stoffet og teksturen billig ud. Jeg lægger stor vægt på konstruktionen og valget af læder. At være designer er ligesom at være kok.

Du er en slags kok?

– Ja, som designer skal du kunne dit håndværk, og ingredienserne skal være af god kvalitet, ellers får du ikke kreeret en ret, der smager godt. For at lave den bedste taske skal du have det bedste læder og det bedste for. Men gode ingredienser er ikke nok. Designet skal også være på plads, og farverne skal spille smukt sammen. Det skal ikke bare 'smage' godt, det skal også se pænt ud.

LÆS OGSÅ: Mød manden, der klæder Kirsten Dunst og Lena Dunham på i køkkentern og kaninører

Hvad er det vigtigste, når en kvinde klæder sig på?

– At hun føler sig stærk, stolt og godt tilpas, uanset om hun er smal, bred, høj eller lav. Er du komfortabel i dit tøj, kommer du med en god attitude.

Hvad bør altid være i en kvindes garderobe?

– En enkel frakke, en simpel kjole, en god taske og et par komfortable sko. Det er det. En blondekjole under en cool frakke. Det er både feminint og stærkt. Det værste er, når man kan se, at en kvinde har ondt i fødderne pga. sine sko. Engang havde jeg købt et par smukke sko til min søster. Vi var i Paris, og klokken to om natten på vej hen over Pont Neuf stoppede hun op og råbte: "Jeg kan ikke mere!" og tog skoene af.

Har du din søster i tankerne, når du designer?

– Ja, særligt når jeg designer kjoler. Hun har fortalt mig om engang, hun kom hjem fra fest og var nødt til at lægge sig til at sove i sin Chanel-kjole, fordi lynlåsen sad i ryggen, hvor hun ikke kunne nå den. Næste dag ringede hun på hos naboen, som var nødt til at hjælpe hende med at komme ud af kjolen. Så helst ingen lynlåse bagpå.

Hvilket shopperåd vil du give?

– Er du ikke overbevist, så lad være med at købe det. Du kommer ikke til at gå med det. Det er også meget smart at tage en veninde med ud at shoppe, som kan stille alle de kritiske spørgsmål. Det kræver selvfølgelig en ærlig veninde.

Hvad skal en kvinde tage på til fest?

– En kjole er jo oplagt, men vær sikker på, at den ikke er for stram. Du skal både kunne spise og danse i den. Den skal ikke være for stram over maven eller for åben, så du går og er nervøs for, om brysterne hopper ud. Hellere en oversize kjole, du har det godt i, end en stram lille sag. Det er dumt at stå og lide.

Hvis man nu, gud forbyde det, kun må have én taske, hvilken skal det så være?

– En tote eller en saddeltaske. En taske fungerer faktisk som et lille hus og skal have plads til alt det, du har brug for i løbet af en dag: en cardigan, en flaske vand, iPad eller computer, solbriller, et mindre medicinskab... Min søster har også altid en madboks med kage i sin taske. Derfor skal tasken i sig selv veje så lidt som muligt og gerne have en lang hank, så du nemt kan bære den, hvis du skal løbe efter bussen.