Julie Ølgaard

”Jeg er ikke bange for at være lidt ekstra”: Se med i Julie Ølgaards smukke klædeskab

Cowboystøvler, militærjakker, boyfriend-jeans og masser af smykker er nogle af de elementer, der giver skuespiller Julie Ølgaards stil et råt og personligt udtryk. Hun vil hellere føle sig lidt ”ekstra” end for fin, og sådan har hun alle dage haft det.

Stil

Jeg har aldrig været god til at føle mig for fin eller ”lyserød”, men til gengæld har jeg heller aldrig været bange for at være lidt ”ekstra”. Min stil har egentlig været rimelig stabil altid, selvfølgelig med udsving som Buffalo-sko og trompetbukser, som jeg ikke lige rocker mere.

Favoritbrand

Jeg kan rigtig godt lide mærker som Sort Aarhus, Munderingskompagniet, Iro, Prada, Ninna York og Isabel Marant. De har alle en lidt rå kant, som passer godt til min stil, specielt Sort Aarhus, som er et forholdsvis nyt mærke. Jeg er også ret glad for Rethinkit Studios. Det er supergodt, når man bare slapper af, og så er der livstidsgaranti på det, så hvis noget går i stykker, kan man altid få det byttet.

JulieOelgaard_skjorter.jpg
De grove skjorter fungerer perfekt som jakker. Den lyse i ruskind er fra Sort Aarhus, mens den dekorerede og T-shirten begge er fra Pinko.

Hverdag

Til hverdag går jeg typisk i læderbukser eller jeans, T-shirt, sweater eller en oversized jakke – og masser af smykker.

JulieOelgaard_hverdag.jpg
Top fra H&M, bukser fra Sort Aarhus og vintagekæde fra Chanel. De tynde kæder er arvestykker fra Julies mor.

Fest

Her kunne jeg være iført cowboystøvler, lædernederdel, tanktop – og igen masser af smykker.

Bæredygtighed

Jeg er blevet meget bedre til genbrug, f.eks. i form af Vestiaire-appen og lignende. Jeg synes, det er topfedt, at tingene får et nyt liv hos en anden og elsker også at ”arve” tøj og ting til børnene.

Jeg giver selv meget videre, når de er færdige med det. Jeg sælger også en masse af mit eget tøj på Fashion Resales, hvor en del af overskuddet går til Ungdommens Røde Kors, hvilket jeg også synes er ret fint!

JulieOelgaard_have.jpg
Julie i en af sine favoritmilitærjakker. Den er købt i Bologna, hvor en kunstner opkøber gamle jakker og dekorerer dem. Top fra Cos, jeans fra H&M, bælte og solbriller fra Gucci samt sko købt på en rejse.

Sko

Sneakers og bikerstøvler til hverdag og cowboystøvler til fest. Jeg kan ikke rigtig gå i høje hæle mere, så jeg måtte finde et alternativt, og der fandt jeg så cowboystøvlerne. De har noget kant, kan sagtens være festlige, og så er de superbehagelige at gå i.

JulieOelgaard_stoevler.jpg
Cowboystøvler fylder en del i Julies garderobe. De to høje par støvler samt de korte brune er fra Sendra hos Lædersmeden. De hvide har netop fået sat tip på snuden, da de var ved at være godt slidte, hvilket er en god og billig måde at forlænge støvlernes liv. De korte hvide er fra Ivylee, og de korte i slangeprint er fra Gestuz.

Smykker

Jeg har primært arvestykker og også rigtig mange smykker fra Ninna York. Hun er bare helt sin egen, og jeg tror, jeg kan genkende smykkerne på 10 kilometers afstand. De er særegne og rå, og jeg kan bruge dem til alt.

JulieOelgaard_smykker.jpg
Et lille udpluk af Julies mange kæder fra Ninna York, Stine A, Drops by Szhirley og Jane Kønig.

Undertøj

Calvin Klein; det er god kvalitet, og de laver nogle virkelig pæne ting, men så er der helt sikkert også noget nostalgi over det, fordi det var det mærke, jeg også brugte som ung.

Tasker

Mine to favorittasker er fra henholdsvis Alexander Wang og YSL. Kendetegnet for dem begge er, at deres remme kan gøres både korte og lange, så jeg kan bruge dem crossbody. Alexander Wang-tasken bruger jeg mest til hverdag, mens YSL’en også fungerer superfint til fest.

JulieOelgaard_tasker.jpg
Favorittaskerne fra YSL og Alexander Wang.

Tendenser

Jeg elsker boyfriend-jeans. De er ALTID mit go to, hvis jeg har en off-dag. På samme måde har jeg det med Carhartt-bukser; jeg købte mit første par som 12-årig og har lige købt et nyt par.

JulieOelgaard_bukser.jpg
Carhartt-bukserne er Julies nyeste køb. Sko fra Gucci og bælte fra Louis Vuitton.

Bedste budgetkøb

Mine ældgamle cowboystøvler, som jeg fandt på et loppemarked i Argentina for 15 år siden. Jeg købte dem for 75 kroner, og jeg elsker dem stadig.

WOW-køb

Min Stella McCartney-jakke, min militærjakke og mine heldragter. Faktisk er Stella McCartney-jakken fra børnekollektionen i str. 14 år. Det er fordelen ved kun at være 164 cm høj.

JulieOelgaard_wow-jakke.jpg
Wow-jakken fra Stella McCartney er en af de ting, som Julie får flest komplimenter for. Tasken fra Louis Vuitton er købt secondhand på Vestiaire, og støvlerne er Julies bedste køb fra et loppemarked i Argentina.

Aldrig uden

Mit Rolex-ur, som jeg fik i 30-års fødselsdagsgave af min mor.

Julies bedste stiltips

  • Husk, hvad der klæder dig og din krop, når du er ude og shoppe. På den måde undgår du fejlkøb.
  • Smykker er en nem måde at tilføje dit look lidt ekstra på og give looket et personligt præg.
  • Du går aldrig galt i byen med læderbukser og cowboystøvler.

Julie Ølgaard

  • Skuespiller, instruktør og CEO i firmaet HitHero Productions. Netop nu aktuel i filmen ”Englemageren”:
  • Hun er 41 år, bor i København med sin mand Gustav og parrets to børn, Cooper, 6, og Roxie, 4.
  • Her er hun i buksedragt fra Sort Aarrhus, yndlingshalskæde fra Ninna York, som hun fik af sin mand, da hun fyldte 40 år, T-shirt fra H&M.